Direktørskifte hos WUPPI: Peter Sejersen overtager efter Knud Jensen
Efter mange år som direktør for WUPPI A/S træder Knud Jensen tilbage og overlader roret til Peter Sejersen, der bringer stor erfaring og et stærkt netværk med sig. Peter Sejersen ser frem til at videreudvikle genanvendelsen af PVC og styrke samarbejdet i branchen.

Peter Sejersen
Peter Sejersen overtager posten som direktør i WUPPI.
Efter mange års dedikeret indsats som direktør for WUPPI A/S går Knud Jensen på pension. Knud Jensen har spillet en central rolle i at styrke genanvendelsen af PVC i Danmark og arbejdet dedikeret for at skabe en platform for samarbejde mellem aktørerne i branchen.
Peter Sejersen overtager posten som direktør og bringer en unik kombination af national og europæisk erfaring samt et omfattende netværk med sig.
– Jeg ser frem til at styrke cirkulariteten af hård PVC i byggeriet i samarbejde med Ragn-Sells Danmark og andre relevante aktører. Vi står i en spændende tid, hvor regulering, markedsvilkår og produktstandarder er afgørende for øget brug af genanvendt PVC, og her kan jeg bidrage med min erfaring. Samtidig følger jeg udviklingen af nye genanvendelsesteknologier, der kan hjælpe os med at lukke kredsløbet, siger Peter Sejersen.
En mand der kender branchen
Peter Sejersen er en anerkendt ekspert inden for plastrør, herunder PVC, og fratrådte ved nytår sin stilling som teknisk direktør i TEPPFA (The European Plastic Pipe and Fitting Association). Her var han ansvarlig for projekter, der styrker både den tekniske og miljømæssige ydeevne af plastrørsystemer – med særligt fokus på brugen af genanvendte materialer.
Peter Sejersen fortsætter samtidig som sekretær for NPG Denmark/Rørsektionen i Plastindustrien samt sit engagement i NPG Nordic.
Peter Sejersen kender WUPPI særdeles godt, da han tidligere har været formand for organisationen i otte år og i 2021 modtog Plastprisen for sin indsats for den cirkulære PVC-økonomi. Gennem mange år har han desuden været en markant skikkelse i både den danske og europæiske plastbranche. Som forhenværende teknisk direktør hos Wavin, en af WUPPIs stiftende aktionærer, har han haft ansvar for produktstyring, standardisering og fabrikker i hele Norden.
WUPPIs formand Allan Larsen fra Primo byder vi Peter Sejersen velkommen tilbage til WUPPI:
– Vi takker Knud Jensen for hans store indsats gennem årene, hvor han har været med til at styrke PVC-genanvendelsen i Danmark og samle branchen om en fælles indsats. Og siger varmt velkommen til Peter Sejersen, der med sin omfattende viden og sit stærke netværk både nationalt og internationalt er den rette til at videreføre og styrke arbejdet med genanvendelse af hård PVC.
Hvad er WUPPI?
WUPPI er den danske PVC-branches fælles genanvendelsesordning for hård PVC. Bag selskabet står en række producenter og importører af hårde PVC-byggeprodukter. WUPPI-systemet er baseret på PVC-branchens fælles initiativ og mangeårige erfaring med indsamling og genanvendelse af PVC-byggeaffald. Læs mere her.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere