Cirkulære løsninger kræver mere end gode intentioner
Hvordan får man genbrug og genanvendelse til at fungere i virkeligheden – både for klimaet og for forretningen? Det var det centrale spørgsmål, da Plastindustrien den 29. april samlede virksomheder, festivaler og eksperter til minikonference på LOOP Forum 2025.

Smukfest og Roskilde Festival delte deres erfaringer med genbrugskrus og fortalte åbent om både benspænd og brugbare løsninger. Fra Roskilde Festival var budskabet, at det hverken er nemt eller billigt, men at det giver mening, da de ikke kun arbejder med en økonomisk bundlinje.
I paneldebatten om økonomien i genanvendt plast blev der slået fast, at det godt kan lade sig gøre – men kun hvis producenterne tør tage nogle principielle valg. Flere pointerede, at efterspørgslen skal øges, og at bedre design og mere kommunikation er helt afgørende for kvaliteten i genanvendelsen.
Afslutningsvist præsenterede adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup det nye projektsamarbejde mellem Plastindustrien og Teknologisk Institut – Cirkulær Plast – som er et initiativ, der skal bringe danske virksomheder i front med cirkulær plastproduktion. Læs mere om projektsamarbejdet her.
Er du nysgerrig på dagens indhold og oplægsholdere, kan du se programmet fra minikonferencen her.
Se billeder fra konferencen her:
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere






