Bøvler ESG-rapporteringen? Hent gratis hjælp her
Vil du bidrage med din viden og erfaring til udviklingen af et ESG-kit til danske plastvirksomheder? Og samtidig få mulighed for at sparre med eksperter og andre virksomheder om jeres egen bæredygtighedsrapportering? Så læs mere her

ESG-rapportering er for mange virksomheder en stor mundfuld. Fra 2025 skal alle virksomheder med flere end 250 ansatte rapportere om bæredygtighed i henhold til EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – den såkaldte ESG-rapportering. Samtidig forventes det også, at mange små og mellemstore virksomheder som ikke er rapporteringspligtige, vil møde kundekrav om at starte med eller styrke deres rapporteringsarbejde.
Plastindustrien har derfor valgt at indgå i et samarbejde med DI Produktion om at udvikle et værktøj skræddersyet til plastvirksomheder, som skal gøre det nemmere for særligt små og mellemstore virksomheder at arbejde med deres bæredygtighedsrapportering.
Når ESG-kittet er færdigudviklet kan Plastindustriens medlemmer herigennem gøre brug af branchespecifikke værktøjer, der skal lette arbejdet med bæredygtighedsrapportering. Læs mere her, hvor DI Produktion fortæller mere om projektet.
Vil du være med?
ESG-kittet er lige nu under udvikling, og som medlem af Plastindustrien har du en eksklusiv mulighed for at blive en del af projektet og ad den vej styrke både eget og branchens ESG-arbejde.
Hvad får du ud af det?
Det afhænger af, hvilken virksomhed du er, og hvor langt I er kommet med jeres rapporteringsarbejde. Du vil få mulighed for at præge og udvikle et værktøj for din branche. Du vil også styrke din egen viden om ESG og rapportering, fordi du vil møde andre dygtige kolleger og ESG-eksperter. Endelig vil du få et netværk, som du kan bygge videre på efterfølgende.
Hvor meget arbejde skal du lægge i det?
Du vil skulle deltage i to heldagsworkshops, hvor du sammen med kolleger og ESG-eksperter arbejder på indholdet af ESG-kittet. Efter den første workshop vil du skulle bruge nogle få timer på at forberede dig til workshop 2.
Koster det noget?
Det er gratis at deltage i ESG-projektet. Der er et begrænset antal pladser, som vi fordeler, hvis interessen bliver stor.
Hvornår starter det?
Datoerne for de to workshops er den 28. januar og 24. februar 2025 på Gl. Vindinge Konferencehotel i Nyborg. Inden da vil deltagerne modtage mere information.
Hvem fra virksomheden skal deltage?
Hvem skal deltage? Det skal være en person fra din virksomhed, som kender jeres forretningsmodel – herunder værdikæde – godt og som har en vis forståelse for ESG/bæredygtighed. Det kan være en økonomiansvarlig, direktør, produktionschef eller bæredygtighedsansvarlig.
Vil du deltage i projektet eller blot høre mere?
Så kontakt Anders Kildegaard Knudsen, seniorkonsulent i Plastindustrien, på mail akk@plast.dk eller tlf. 2489 3480.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
26. maj 2025
Plastindustrien deltager i Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er til stede på årets Folkemøde på Bornholm med flere repræsentanter fra sekretariatet og deltager i en række debatter og aktiviteter om genanvendelse og cirkulær økonomi.
Læs mere
19. maj 2025
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Læs mere

15. maj 2025
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartner-skabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Læs mere