Bliv synlige for kommende plastmagerlærlinge
Som medlem af Plastindustrien kan I gratis blive en del af en oversigt over virksomheder, der modtager uopfordrede ansøgninger fra kommende plastmagerlærlinge. Det gør det nemmere for unge at finde og kontakte jeres virksomhed, når de søger en læreplads.

Som en del af Plastindustriens arbejde med at tiltrække flere unge til plastbranchen og sikre virksomhederne adgang til fremtidens kompetencer driver vi Blivplastmager.dk. Hjemmesiden skal synliggøre plastmageruddannelsen, inspirere flere unge til at vælge faget og gøre det lettere at finde en læreplads.
På hjemmesiden findes en oversigt over virksomheder, der gerne modtager uopfordrede ansøgninger fra kommende plastmagerlærlinge. Her kan interesserede unge nemt finde relevante virksomheder og tage kontakt – også når der ikke er et aktuelt stillingsopslag.
Tager I imod uopfordrede ansøgninger?
Hvis jeres virksomhed gerne hører fra motiverede unge, der søger en læreplads, kan I blive en del af oversigten på Blivplastmager.dk. Det giver kommende plastmagerlærlinge en nem vej til at finde og kontakte jer, når de leder efter en læreplads.
Sådan kommer I med
Det er gratis for medlemmer af Plastindustrien at blive vist på oversigten.
Send en mail til kommunikation@plast.dk med:
- virksomhedens navn
- kontaktperson
- kontaktoplysninger
- et link til jeres karriereside eller den side, hvor ansøgninger skal sendes (hvis relevant)
Så sørger vi for at tilføje jeres virksomhed til oversigten.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere