Bliv sponsor ved DM i Skills 2026
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse som plastmager eller værktøjsmager. Derfor deltager Plastindustrien i DM i Skills i Hjørring den 23.–25. april 2026 med en fælles stand sammen med Værktøjsindustrien. Som sponsor kan din virksomhed være med til at synliggøre branchen over for tusindvis af unge, der står foran et uddannelsesvalg.

DM i Skills er landets største uddannelsesevent og samler tusindvis af folkeskoleelever, lærere og vejledere. På standen sætter vi fokus på plastmager- og værktøjsmageruddannelserne og giver de unge mulighed for at komme tæt på materialer, maskiner og processer fra branchen. De kan blandt andet støbe deres egne solbriller og producere en personlig disc golf-disc.
Plast- og værktøjsbranchen deltog også med en fælles stand ved EuroSkills i Herning i 2025. Her var interessen enormt stor, og standen skabte betydelig opmærksomhed om fagene og uddannelserne. Den succes bygger vi videre på ved DM i Skills.
Mulighed for at blive sponsor
Hvis din virksomhed ønsker at støtte projektet og samtidig få synlighed i Plastindustriens medier, så kontakt seniorkonsulent Rasmus Grusgaard på rg@plast.dk for at høre mere om mulighederne.
Man kan for eksempel bidrage med præmier, tøj til lærlinge eller materialer, der skaber liv og synlighed på standen. Samtidig markerer virksomheden sin opbakning til uddannelserne og næste generation af faglærte.
– DM i Skills er en enestående mulighed for at vise branchen frem dér, hvor de unge faktisk er. Jo flere virksomheder der bakker op, jo stærkere står vi. Sponsorerne er med til at løfte indsatsen og skabe en stand, der gør indtryk – både fagligt og visuelt, siger seniorkonsulent i Plastindustrien Rasmus Grusgaard.
I forbindelse med DM i Skills inviterer vi også til et medlemsarrangement på standen fredag den 24. april – læs mere her.
Tak til sponsorerne
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere
















