Webinar: Bring dine medarbejdere og kollegaer i spil på sociale medier
Hvordan bliver din virksomhed endnu skarpere på sociale medier, og hvordan får du dine medarbejdere og kollegaer med om bord? Det er omdrejningspunktet torsdag den 20. august fra 14-15, hvor Plastindustrien og Primetime inviterer til et gratis og åbent webinar.
Torsdag den 20. august fra 14-15 inviterer Plastindustrien sammen med kommunikationsbureauet Primetime til webinaret: ’Bring dine medarbejdere og kollegaer i spil på sociale medier’.
Her kan du få tips og tricks til, hvordan din virksomhed kan bruge LinkedIn, og hvordan du kan styrke dialogen med samarbejdspartnere og kunder ved at aktivere dine medarbejdere og kollegaer på sociale medier.
Plastindustriens kommunikationskonsulent Christine Hoeg Hanson vil på webinaret flankeres af Jakob Høegh, Senior Advisor i Primetime, som har arbejdet med digital rådgivning i en årrække og er projektleder på Plastindustriens kommende kommunikationskampagne.
Tips til LinkedIn og employee advocacy
Første del af webinaret vil handle om, hvordan du som virksomhed og medarbejder bliver skarp til at bruge LinkedIn med tips og tricks til platformen.
I anden del af webinaret går vi i dybden med begrebet ’employee advocacy’, der handler om, hvordan du kan bringe dine medarbejdere og kollegaer i spil som positive ambassadører for din virksomheds brand via digitale platforme.
Her vil vi inddrage Plastindustriens på det tidspunkt netop lancerede kommunikationskampagne som en konkret case på, hvordan du og din virksomhed kan arbejde med digital tilstedeværelse og nå længere ud med budskaber.
Tilmelding
Tilmeld dig webiaret herunder. Du vil få tilsendt et link på din e-mail, når datoen nærmer sig.