Plastteknik Nordic Malmö 2023

EasyFairs inviterer til Plastteknik Nordic, en af Nordens største mødepunkter for plast- og gummiindustrien, den 10.-11. maj 2023. Som medlem af Plastindustrien får du 10 % i udstillerrabat. Se de tilmeldte udstillere og læs, hvordan du kan booke en stand via messen her.

Del:

Plastteknik Nordic, en af Nordeuropas mest veletablerede og besøgte messer for den samlede plast- og gummiindustri, løber af stablen den 10. og 11. maj 2023.

Messen er et oplagt mødested for branchen og tilbyder en platform for virksomheder, som ønsker at skabe nye samarbejder og forretning og vise produkter og materialer frem. Samtidig er messen et forum for forskningsinstitutioner, uddannelsesaktiviteter, pressen og brancheforeninger, som tager del i at netværke og diskutere plastbranchens fremtid.

Adm. direktør Thomas Drustrup glæder sig over, at messen igen bliver et samlingspunkt for danske plastvirksomheder:

– Plastteknik Nordic er et godt mødested for plastvirksomheder med god grobund for at pleje nye og eksisterende relationer. Det er herligt, at mange danske plastfolk endnu engang tager turen over broen til Sverige, og vi glæder os til selv at besøge messen igen.

LÆS OGSÅ: Stor dansk opbakning til Plastteknik Nordic: Satser på den danske branche

Book en stand med 10% i udstillerrabat

Plastteknik Nordic vægter samarbejdet med Plastindustrien meget højt, siger Mahtab Karimi, projektleder for Plastteknik Nordic:

– Efter pandemien satser Plastteknik Nordic mere end nogensinde på det danske marked, hvor Plastindustrien er en oplagt samarbejdspartner, der driver de problemstillinger, vi brænder for. Vi er derfor meget glade for den flotte tilstedeværelse fra den danske branche og glæder os til at byde velkommen til maj. Derfor tilbydes Plastindustriens medlemmer en udstillerrabat på 10 %.

DOWNLOAD: Kort over messestande og udstillere

Kontakt Plastteknik Nordic

Læs mere på messens egen hjemmeside.

Hvornår

Startdato
10. maj 2023
Slutdato
11. maj 2023

Hvor

Sted
MalmöMässan Exhibition & Congress Center
Adresse
Mässgatan 6
Postnummer
215 32
By
Malmö