Møde i Plastindustriens HR- & Uddannelsesnetværk
Den 16. marts er der møde i Plastindustriens HR- & Uddannelsesnetværk. Stedet er Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. På programmet er bl.a. en rundvisning og indblik i undervisningen på skolen, præsentation af projektet ‘Grønne Kompetencer’ og nyt fra Plastindustriens uddannelseskampagner.
Plastindustriens HR- & Uddannelsesnetværk holder næste møde den 16. marts (09.00-15.30) på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.
Formålet med netværket er at samarbejde og udveksle erfaringer om uddannelse og rekruttering til plastbranchen gennem relevante aktiviteter. Netværket er åbent for alle og omkostningsfrit for Plastindustriens medlemmer.
HR- og Uddannelsesnetværket består aktuelt af medlemmer fra en række forskellige virksomheder i branchen, herunder: LEGO, Grundfos, Fiberline Composites, DBI Plastics, Primo Danmark, Bogense Plast, DD Plast, Epsotech, Mouldflo, Tech College Aalborg, Den Jyske Håndværkerskole, AMU Syd, Ulstrup Plast, Saxe Group, HBN-Teknik, Industriens Uddannelser, DTU Risø, RPC Superfos, HN Group, Melitik, m.fl.
LÆS MERE: Plastindustriens HR- & Uddannelsesnetværk
Mødeagenda:
- Velkomst & rundvisning på Den jydske Haandværkerskole
- Præsentation af baseline og værdisæt fra projektet ‘Grønne Kompetencer’
- Status på læringsspillet ‘Tjek på plast’ – hvordan er det blevet modtaget?
- Nyt fra Plastindustrien vedr. uddannelseskampagnerne Bliv Plastmager og Plastic Engineering Denmark
- Erfaringsudveksling blandt netværkets medlemmer
- Nyt fra Udviklingsudvalget for Plast og Montage
- Nyt fra plastafdelingerne på AMU Syd og Den jydske Haandværkerskole
- Diverse
Det endelige program bliver fremsendt til deltagerne forud for mødet.
Tilmelding sker via nedenstående formular: