Årsmøde i Sprøjtestøbesektionen om ‘Værdifokuseret Salg’

Plastindustriens Sprøjtestøbesektion holder årsmøde og generalforsamling den 16. november 2021 på Hindsgavl Slot i Middelfart forud for Plastindustriens Netværksdag. Alle er velkomne til den faglige del, mens selve generalforsamlingen er forbeholdt sektionsmedlemmer.

Del:

Plastindustriens Sprøjtestøbesektion holder årsmøde og generalforsamling den 16. november 2021 på Hindsgavl Slot i Middelfart fra kl. 9-12 – forud for Plastindustriens Netværksdag.

Årsmødets program rummer et inspirerende oplæg om værdifokuseret salg for plastvirksomheder. Det foregår i rummet ‘Mælkevejen’.

Deltagelse i årsmødet er gratis og åbent for alle. Generalforsamling i Sprøjtestøbesektionen er forbeholdt Sprøjtestøbesektionens medlemmer.

DOWNLOAD: Invitation – Sprøjtestøbesektionens studietur til Nordrhein-Westfalen

Oplæg om ‘Værdifokuseret Salg’

“Inden for værdifokuseret salg og Den Værdifokuserede Forretningsfilosofi findes der én sandhed: Kundens oplevede værdi.”

Sprøjtestøbesektionen får besøg af Michael Raahauge, stifter af Ra2hauge (th.) og Thomas Holst Madsen, Senior Project Manager i Dansk Design Center.

Det er temaet på årsmødet, hvor vi får besøg af de to oplægsholdere Michael Raahauge, stifter af konsulentvirksomheden Ra2hauge og Thomas Holst Madsen, Senior Project Manager i Dansk Design Center. De er begge er medstiftere af filosofien om Værdifokuseret Salg.

Michael Raahauge og Thomas Holst Madsen vil bl.a. fortælle om, hvordan danske virksomheder har en unik mulighed for at tænke værdifokuseret om salg i dag og i fremtidens dynamiske og krævende forretningsparadigme.

I oplægget vil de præsentere konkrete og aktuelle problemstillinger inden for eksempelvis bæredygtighed og digitalisering: Hvad kræver det at operere i et aktuel og fremtidig dynamisk, kompleks og krævende forretningsparadigme? Hvilke konkrete værktøjer og metoder har virksomheder til rådighed?

Indlægget vil være suppleret med cases fra vores medlemsvirksomheder Carmo og Letbek.

Program

9:00 Ankomst og morgenkaffe
9.30 Velkommen til Sprøjtestøbesektionens årsmøde
v/ Sprøjtestøbesektionens formand Kenny Bjerg, Senior Director, Mould Engineering, LEGO Systems
9.35 Værdifokuseret salg: der findes kun én sandhed!
v/Michael Raahauge og Thomas Holst Madsen
10.45 PAUSE
11.00 Sprøjtestøbesektionens generalforsamling (kun for sektionens medlemmer)

Foruden den sædvanlige dagsorden, vil der også være indlæg fra Plastindustrien om det nyeste tiltag i kampagnen Realistisk om plast – bliv klogere på, hvordan du selv kan bruge kampagnens elementer.

12.00 Frokost (kun for deltagere på Netværksdagen)
13.00 Netværksdagen begynder

Vedr. forebyggelse af coronasmitte

Som de fleste nok har bemærket, så er der øget coronasmitte i det danske samfund. Vi følger naturligvis anbefalingerne fra myndighederne i samarbejde med Hindsgavl Slot.

Vi skal nok informere løbende om de præcise krav direkte til deltagerne. Vi ved som udgangspunkt, at deltagerne skal kunne fremvise et gyldigt coronapas på dagen enten ved vaccination og/eller test. Derudover opfordrer vi til, at man bliver hjemme ved tegn på sygdom.

På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for et trygt arrangement.

LÆS MERE: COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning

Tilmelding

Bemærk, at tilmelding til Plastindustriens Netværksdag skal ske separat.

Tilmelding til Sprøjtestøbesektionens årsmøde sker via nedenstående formular. Sæt kryds, hvis du deltager i generalforsamlingen – kun for medlemmer af Sprøjtestøbesektionen.

Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
16. november 2021
Slutdato
16. november 2021
Tidspunkt
09.00 - 12:00

Hvor

Sted
Hindsgavl Slot (lokale Mælkevejen)
Adresse
Hindsgavl Alle 7
Postnummer
5500
By
Middelfart

Tilmelding

Pris
Gratis for medlemmer
Registreringsfrist
12. november 2021

Kontaktpersoner

Jo Dietrich

Tlf.: 2489 3247
Mail: jd@plast.dk
Jo Dietrich