
Plastmesse & Plastic Engineering Day 2026
Plastindustrien besøger DTU i Lyngby den 10. november, hvor vi inviterer til Plastmesse & Plastic Engineering Day 2026. Tilmeldingen som standholder er nu lukket, men du kan stadig deltage som gæst. Det er gratis at deltage.
Plastmesse & Plastic Engineering Day er plastbranchens årlige møde med fremtidens ingeniører – i år afholdes arrangementet tirsdag den 10. november. Her samles studerende fra DTU og virksomheder fra plastbranchen til en dag med faglige oplæg, networking og dialog om materialer, innovation og karrieremuligheder.
For virksomhederne er dagen en mulighed for at synliggøre deres løsninger, møde potentielle medarbejdere og styrke relationen til det tekniske miljø på DTU.
På Plastmessen kan Plastindustriens medlemsvirksomheder udstille på en stand og præsentere deres produkter, materialer og karrieremuligheder for både kommende ingeniører og andre aktører i branchen.
Tilmeldingen som standholder er nu lukket.
Det er fortsat muligt at deltage som gæst på Plastmesse & Plastic Engineering Day 2026. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via formularen nederst på siden.
10. november 2026
11:00 - 16:00
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Demant/Oticon salen
Bygning 107
Studentertorvet 107
2800 Kongens Lyngby, Denmark
Gratis
Dagens program
Gennem en række personlige fortællinger får publikum indblik i nogle af de mest spændende, overraskende og underholdende oplevelser fra en karriere inden for forskning og innovation. Hvordan ender man med at arbejde med alt fra elastikker og silikoner til sårbehandling, rumforskning, startups og patenter? Og hvordan kan noget så almindeligt som plast åbne døre til internationale samarbejder, iværksætteri og teknologier, der kan gøre en reel forskel i samfundet?
Project Plastic Award
Project Plastic Award er en integreret del af Plastic Engineering Day. Prisen hylder innovative studenter- og startupprojekter, der arbejder med plast, og giver deltagerne mulighed for at få faglig sparring med branchen og opnå synlighed over for relevante virksomheder.
Vinderne af prisen får mulighed for at præsentere deres projekter ved Plastic Engineering Day og indgå i dialog med industrien. Se de nominerede til Project Plastic Award her.
Tilmeld dig som gæst på Plastmessen og Plastic Engineering Day 2026
Det sker i Plastindustrien
Arrangementer & Events