Plastdagen 2025 – En verden i forandring

Den 15. maj slår vi dørene op til Plastdagen 2025 i Industriens Hus. I år under temaet En verden i forandring. Plastdagen 2025 samler branchens nøglespillere til en dag med fokus på plastens fremtid i en verden præget af usikkerhed og forandring.

Hvert år i maj samles den danske plastbranche til Plastdagen – en dag fyldt med faglige oplæg, debat og prisuddeling. Plastdagen er en af årets vigtigste begivenheder for branchen, og i 2025 finder den sted torsdag den 15. maj i Industriens Hus.

Temaet for Plastdagen 2025 er En verden i forandring.

Verden omkring os er i hastig forandring, og i danske virksomheder forbereder man sig på en usikker fremtid. I USA blæser nye politiske vinde og med en stadig mere konkurrencepræget global økonomi og udsigt til nye reguleringer og afgifter, er det vigtigere end nogensinde at forstå, hvordan de store politiske og økonomiske strømninger påvirker vores industri.

Programmet for Plastdagen 2025 sætter fokus på både de globale, europæiske og nationale udfordringer, som kommer til at forme industrien i de kommende år.

Dagen starter som vanligt med Plastindustriens generalforsamling, hvorefter det faglige program tager fart.

Deltagerne kan blandt andet se frem til en skarp analyse af den sikkerhedspolitiske situation, når en af Danmarks førende eksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik, Peter Viggo Jakobsen indtager scenen i Industriens Hus.

Tidligere minister og nuværende direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, kommer også og giver sit bud på, hvordan fremtiden for den grønne energi ser ud i en usikker verden.

I år vil journalist og tidligere chefredaktør Ida Ebbensgaard styre slagets gang som moderator. Det kan du læse mere om hér.

Som altid afsluttes Plastdagens program med uddeling af Plastprisen 2025.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Information
Hvornår
15. maj 2025
Tidspunkt
12:30 - 18:00
Hvor
Industriens Hus
H. C. Andersens Blvd. 18
1553 København
Pris
Gratis/896kr/1195 kr.
Tilmeldingsfrist
5. maj 2025

Dagens program

Tid
Emne
Tid / Emne
12:30 - 13:30
 
12:30 - 13:30
Generalforsamling – forbeholdt Plastindustriens medlemmer
13:30 - 13:45
 
13:30 - 13:45
Velkommen til Plastdagen 2025
Talere: Thomas Drustrup adm. direktør, Plastindustrien Ida Ebbensgaard moderator.dk
13:45 - 14:00
 
13:45 - 14:00
Vejen mod en global plasttraktat
Talere: Christina Busk, miljøpolitisk chef Plastindustrien
14:00 - 14:25
 
14:00 - 14:25
PlastChem-rapporten: Videnskab eller vildledning?
Talere: Thor Kamfjord Director Sustainability & Social Responsibility, Norner AS
14:30 - 15:00
 
14:30 - 15:00
PAUSE
15:00 - 15:30
 
15:00 - 15:30
Grøn energi i en usikker verden
Talere: Kristian Jensen Adm. direktør, Green Power Denmark
15:30 - 15:55
 
15:30 - 15:55
Situationen på det tyske marked - muligheder for danske virksomheder
Talere: Andreas Wenzel, adm. direktør Dansk-Tysk Handelskammer
15:55 - 16:10
 
15:55 - 16:10
Dansk virksomhed i Tyskland
Talere: Ammeraal Beltech Automotive
16:10 - 16:40
 
16:10 - 16:40
PAUSE
16:40 - 17:25
 
17:25 - 17:40
 
17:25 - 17:40
Dansk virksomhed i USA - hvordan forholder man sig?
Talere: SP Moulding
17:40 - 17:55
 
17:40 - 17:55
Plastprisen uddeles
17:55 - 18:00
 
17:55 - 18:00
Programmet afsluttes
18:30 - 22:00
 
18:30 - 22:00
Festmiddag for medlemmer på 7. sal

Moderator på hele dagen er journalist Ida Ebbensgaard fra moderator.dk.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Praktisk information

Plastdagen 2025 holdes i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Dagen afrundes på 7. sal i Industriens Hus, hvor medlemmer inviteres til at deltage i en festlig netværksmiddag med udsigt over Rådhuspladsen.

Bemærk venligst, at parkering i begrænset omfang kan finde sted i P-kælderen under Industriens Hus. I øvrigt kan parkering finde sted hos Q-Park i Nyropsgade 42, 1602 København V.

Tilmelding

Plastdagen er åben for alle interesserede. Den forudgående generalforsamling er dog kun for medlemmer af Plastindustrien.

Deltagelse i generalforsamlingen og Plastdagen er GRATIS for medlemmer af Plastindustrien. Som medlem skal du kun betale, hvis du ønsker at deltage i middagen om aftenen.

Sidste frist for tilmelding til Plastdagen 2025 er mandag d. 5. maj.

Tilmeld dig Plastdagen 2025

    Generalforsamlingen starter kl. 12.30 (forud for Plastdagen). Kun for medlemmer af Plastindustrien.
    Priser er eks. moms.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Det sker i Plastindustrien

Arrangementer & Events