AddiThy vinder Plastprisen 2026
Vinder af Plastprisen 2026 blev AddiThy, der udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Plastindustrien har uddelt Plastprisen hvert år siden 1987.

Det var iværksættervirksomheden AddiThy, der løb med Plastprisen 2026, da prisen torsdag blev uddelt ved Plastindustriens årsdag i Industriens Hus. Virksomheden er blandt andet kendt for at have designet og bygget en af Danmarks største 3D-printere og for at udvikle nye 3D-printløsninger baseret på genanvendte materialer.
AddiThy arbejder blandt andet med materialekombinationer, hvor plast indgår sammen med genanvendte materialer som kaffegrums og tekstilrester. Senest har virksomheden udviklet metoder til at 3D-printe formværktøjer til kompositproduktion, som på sigt kan være med til at reducere ressourceforbruget i industrien og nedsætte udviklingstiden på nye produktioner.
Det er Plastindustriens medlemmer, der har stemt om vinderen af årets pris. Ud over AddiThy var følgende nomineret til prisen: Aage Vestergaard Larsen, Quantified Impacts, Trioworld SafeHood Loop35 og UC-DC.
I nomineringen af AddiThy lagde juryen bag Plastprisen især vægt på virksomhedens stærke iværksætterånd og teknologiske nytænkning.
– AddiThy viser, hvordan nye teknologier og innovative materialeløsninger på en og samme tid kan være med til at styrke dansk produktion og skabe mere cirkulære løsninger i industrien. Samtidig er det inspirerende at se unge kræfter drive udviklingen fremad i vores branche, siger pressechef i Plastindustrien, Martin Skajaa Wøldike.
Om Plastprisen
Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest til de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. Foruden æren og anerkendelsen fra branchen modtager vinderen af Plastprisen 2026 en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.
Du kan læse mere om Plastprisen og se tidligere års vindere her.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby.
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere