Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.

Efter konstitueringen af Plastindustriens bestyrelse torsdag eftermiddag er Michael Bayer Thomsen udpeget som ny bestyrelsesformand. Han afløser Søren Ulstrup, der har stået i spidsen for foreningen i 12 år.
Michael Bayer Thomsen er administrerende direktør i plastvirksomheden LYNDDAHL og har siddet i Plastindustriens bestyrelse i en årrække.
– Jeg er både stolt og taknemmelig over den tillid, som bestyrelsen og Plastindustriens medlemsvirksomheder har vist mig. Plastindustrien står midt i nogle afgørende forandringer, og jeg ser frem til at videreføre det stærke arbejde, som Søren Ulstrup har stået i spidsen for. Vi skal fastholde vores fokus på den cirkulære økonomi, grøn omstilling og sikre, at branchen bliver hørt i den politiske debat, siger Michael Bayer Thomsen.
Ud over sin rolle i LYNDDAHL er Michael Bayer Thomsen også formand for Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder.
– Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at positionere Plastindustrien som en vigtig del af den grønne omstilling – og som en branche med stærke løsninger, dygtige virksomheder og masser af potentiale, siger Michael Bayer Thomsen.
Plastindustriens bestyrelse blev konstitueret i forlængelse af foreningens årsdag, Plastdagen, som blev afholdt i Industriens Hus torsdag.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

21. august 2026
Programmet for Netværksdagen 2026 er klar
Den 23. september samler vi Plastindustriens medlemmer på Hindsgavl til en Netværksdag, der bliver startskuddet til en ny måde at samle medlemmerne på. Se programmet og tilmeld dig nu.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere

17. juni 2026
Tal for vores plastforbrug bygger på en virkelighed, der har ændret sig
Danmarks Statistik har sat tal på danskernes brug af plast. Analysen er værdifuld, men den afspejler i høj grad tiden før de nye krav til sortering, genanvendelse og producentansvar. Derfor bør tallene læses som et billede af fortiden – ikke af den omstilling, der er i gang.
Læs mere