Tilmeld dig som gæst til plastmesse og Plastic Engineering Day
Alle medlemsvirksomheder har nu mulighed for at møde de studerende og netværke med andre fra branchen til Plastic Engineering Day på Aarhus Universitet d. 31. oktober 2024. Tilmeld dig som gæst her.
Formålet med dagen er at skabe et møde mellem de ingeniørstuderende på Aarhus Universitet og plastbranchens virksomheder. Det er derfor vigtigt, at branchen bliver vist frem på en attraktiv måde. Flere af Plastindustriens virksomheder udstiller på plastmessen, og herefter vil der være en række faglige oplæg, der kaster lys over det nyeste inden for plastmaterialer, innovative teknikker og bæredygtige løsninger.
Det er vigtigt for industrien, at vi gør opmærksom på plasten som karrierevej. Derfor giver vi vores medlemsvirksomheder en unik mulighed for at møde de unge studerende og fremtidens ingeniører. Arrangementet lægger samtidig op til gode netværksmuligheder med andre fra branchen gennem de forskellige plastvirksomheder, der har meldt sig som standholdere.
Der er nu åbent for tilmelding som gæst. Kom derfor på Aarhus Universitet for at opleve en dag med værdifulde, nye indsigter og gode netværksmuligheder.
Tilmeld dig som gæst i formularen nedenfor.
Der vil være forplejning i form af en sandwich, kaffe og kage.
Program for dagen annonceres løbende.
Læs også om Plastic Engineering Day 2023 her.