Webinar: Bliv opdateret på situationen om de stigende energipriser
Tirsdag 6. september kl. 13-14 afholder Plastindustrien et webinar med fokus på de stigende energipriser, der rammer industrien lige nu. På dagen vil Troels Ranis fra DI give en opdatering om seneste nyt om situationen, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar i år har energipriserne nået niveauer, vi ikke har oplevet i mange år. Det betyder, at virksomheder og forbrugere har måttet betale usædvanlig høje elregninger. For mange produktionsvirksomheder, heriblandt plastbranchens, er elpriserne allerede mangedoblet, mens andre kan se frem til markante prisstigninger, når deres fastlåste prisaftaler udløber.
Plastindustrien og DI holder løbende øje med udviklingen og er i tæt dialog med centrale myndigheder. På den baggrund afholdes 6. september et webinar med seneste nyt om situationen.
Ifølge DI’s analyse står industrien til en stor ekstraregning til el og gas på 17 mia. kr. i 2022 sammenlignet med 2019, som det seneste normalår.
På webinaret stiller Troels Ranis, branchedirektør i DI for klima, grøn omstilling og energi, skarpt på, hvilke faktorer der har forårsaget de historisk høje energipriser, hvordan DI forholder sig til situationen og de mulige løsninger, og ikke mindst hvad virksomhederne selv kan gøre.
LÆS OGSÅ: Bliv en del af Plastindustriens Netværk for Energibesparelser
Program
Kl. 13.00: Velkommen v. Anders Kildegaard Knudsen, Plastindustrien
Kl. 13.05: Stigende energipriser og industriens handlerum – Troels Ranis, branchedirektør i DI
Kl. 13.30: Spørgsmål og debat
Kl. 13.50: Afrunding og tak for i dag
Tilmelding
Webinaret bliver afviklet som Teams-møde. Deltagere får tilsendt et link til mødet ved tilmelding.
Deltagelse er gratis og henvendt Plastindustriens medlemmer.