Regeringen har præsenteret sit udspil til en grøn skattereform

Regeringen præsenterede 20. april 2022 sit udspil til en grøn skattereform. Det sker på baggrund af anbefalinger fra ekspertgruppen til for grøn skattereform med professor Michael Svarer i spidsen. Folketingets partier indkaldes nu til forhandlinger, der finder sted i Skatteministeriet.

Del:

Virksomheder der i særlig grad vil blive omfattet af CO2-afgiften, som regeringen lægger op til, er virksomheder med et individuelt brændselsforbrug til deres produktion og aktiviteter, eks. egen forbrænding af naturgas. Derimod bliver virksomheder, der får sin energi udefra, eks. el, ikke omfattet.

Ved præsentationen af udspillet forklarede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, at regeringen tager skridtet for at nå 70 procents-målsætningen. Vi vil gå foran med et godt eksempel internationalt samtidig med, at vi opretholder vores høje levestandard og hensyn til vækst og virksomheder, sagde Dan Jørgensen.

Han erkendte, at regeringen presser virksomhederne til at omstille sig fra fossil til grøn energi, og at regeringen også ved, at det ikke er en let opgave.

Regeringen lover syv mia. kr. til omstillingsstøtte

På pressemødet sagde skatteminister Jeppe Bruus, at regeringen med sit udspil forbedrer ekspertgruppens forslag ved at foreslå forskellige former for støtte: Bl.a. fire mia. kr. til omstillingsstøtte til virksomhedernes produktion. Og tre mia. kroner til fangst og lagring, hvor man ikke umiddelbart kan omstille sig.

Har du spørgsmål eller input til udspillet, kan du kontakte Plastindustriens miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen (2489 3480 – akk@plast.dk).

Dertil kan du med fordel følge Plastindustrien nye Netværk for energibesparelser.

Følg forhandlingerne

DI følger forhandlingerne tæt – du kan læse DI’s reaktion på udspillet her.

Du kan læse regeringens udspil på Skatteministeriets hjemmeside.