Vejledninger til plastforsøg i fysiktimerne
Her på siden kan du finde inspiration til, hvordan du konkret kan bruge plast i din undervisning. Del gerne dine erfaringer med os – så formidler vi dem videre.
Vi har samlet en række forsøgsvejledninger, som vi har brugt undervejs i vores plastkurser for fysik- og kemilærere.
Bemærk at vi også har oplistet enkelte forsøg, som ikke er egnet og/eller lovlige at udføre sammen med elever – derfor er det op til den enkelte lærer at vurdere, hvordan man vil bruge dem.
Forsøgene egner sig til klassetrin 7.-10. klasse. Forsøgene er lavet af de undervisere, som Plastindustrien samarbejder med på universiteterne.
Erfaringer fra Gudenaadalens Efterskole
Fysiklærer Jens Chr. Vølver fra Gudenaadalens Efterskole har skrevet til os om, hvordan han underviser i plast.
Jeg har udvalgt nogle sider fra plastkompendiet og også nogle af opgaverne. I den praktiske del har vi arbejdet med identifikation af plasttyper og formplast. Vi har kombineret øvelsen med en lille passus om genanvendelse fra den lokale affaldsplads.
Af Jens Chr. Vølver
Erfaringer fra Øster Farimagsgade Skole
Fysiklærer Søren S. Lund fra Øster Farimagsgade Skole har udviklet nedenstående undervisningsplan til Plastindustriens “Wauv! Det er plast”-undervisningssæt.
Del dine erfaringer med os og andre lærere!
Vi vil meget gerne kunne dele ud af de erfaringer, som lærere har haft med at inddrage plast i undervisningen. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis der er noget, du har lyst til at dele med os, som du mener, andre lærere kunne have gavn af.
Vi samler det på siden, så alle har mulighed for at lære af hinandens erfaringer.
Det kan fx være:
- Planer for undervisning
- Øvelsesvejledninger
- Erfaringer fra virksomhedsbesøg
- Interessante links
- Eksempler på, hvad eleverne tog særligt godt imod
Intet er som udgangspunkt for småt!
Mere undervisningsmateriale
Find mere materiale og forløb om plast til din undervisning.