Online konference: Fremtidens bæredygtige plastemballage
Den 10. december afholder vi ‘Fremtidens bæredygtige emballage’, der en online konference. Arrangementet har fokus på, hvordan plastemballagen kan gøres mere bæredygtig – lige fra designfasen til genanvendelsesstadiet. Deltagelse er gratis.
Den 10. december klokken 13.30 blænder vi op for konferencen ‘Fremtidens bæredygtige plastemballage’, der bliver gennemført som et digitalt arrangement.
Formålet er at sætte fokus på, hvordan plastemballagen kan gøres mere bæredygtig – lige fra designfasen til genanvendelsesstadiet.
En af oplægsholderne er Plastindustriens miljøpolitiske chef Christina Busk, og hun understreger, at arrangementet indeholder en masse konkret viden om, hvordan hele værdikæden kan fremme den grønne omstilling:
– Vi har sammensat et program, hvor alle oplægsholderne har stor praktisk erfaring med at sikre, at emballager bliver designet og håndteret mere bæredygtigt. Det er en dagsorden, der rykker utroligt meget i Danmark i øjeblikket, men vi skal yderligere op i tempo, hvis vi skal indfri vores høje ambitioner. Derfor vil vi med konferencen inspirere endnu flere til at prioritere den grønne omstilling.
Konferencen er opbygget i disse tre moduler:
- Modul 1 – Designguide for plastemballage
- Modul 2 – Den grønne plastemballage
- Modul 3 – Sorterings og genanvendelsesmuligheder
Arrangementet bliver afviklet i samarbejde med FoodTech MCH Messecenter Herning, og det er åbent for alle/gratis at deltage i.
Program:
Modul 1 – Designguide for plastemballage
Plastindustrien har i et bredt samarbejde på tværs af interesser udviklet ’Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballage til de private forbrugere’. Vi gennemgår designguiden med fokus på, hvordan den i praksis bliver anvendt af emballageproducenter.
13.30-13.35: Velkomst v. Thomas Drustrup, Adm. direktør i Plastindustrien
13.35-14.00: Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballage til de private forbrugere v. Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien
14.00-14.25: Sådan bruger vi designguiden i praksis v. Louise Hundebøll Krath Andersen, Kommunikationsansvarlig, SKY-LIGHT A/S
Modul 2 – Den grønne plastemballage
Den grønne og bæredygtige emballage er et vidt begreb, som forudsætter mange svære og komplicerede beslutninger. Man skal først og fremmest fastholde emballagens funktion, men hvordan kan det kombineres med at tænke ekstra hensyntagen til miljø og klima ind i fremstillingen?
14.25-14.50: Valg af bæredygtig emballage v. Grane Maaløe, Sustainable Packaging Manager, Arla Foods
14.50-15.15: Cirkulær plastøkonomi i virkeligheden – bakke til bakke genanvendelse v. Thomas Bak Thellesen, Director Group Sustainability & External Affairs, Faerch A/S
Modul 3: Sorterings- og genanvendelsesmuligheder
Der sker en stor udvikling inden for sortering og genanvendelse af plast fra husholdningsaffaldet. En høj kvalitet i indsamling, sortering og genanvendelse kan give nye råvarer til emballager – både til fødevarer og ikke-fødevarer. Hør om de nyeste tendenser og teknologier.
15.15-15.40: Genanvendelse af EPS-fødevareemballage – hvilke muligheder er der i fremtiden? v. Marianne F. Nielsen, HSEQ manager, BEWiSynbra Denmark A/S
15.40-16.05: Genanvendelse af husholdningsplast i en høj kvalitet v. Franz Cucliza, Adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S
Moderator er Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.
Tilmelding:
Konferencen bliver streamet via dette link, men vi vil meget gerne have, at du registrerer dig via nedenstående formular, så vi kan sende dig relevant deltagerinformation både før og efter konferencen.
Tilmeld dig via nedenstående formular: