SAXE Hansen indgår strategisk samarbejde med plastleverandør

15. september kunne SAXE Group fejre 50-året for virksomhedens entre i Plastindustrien. Derfor havde man inviteret venner og kollegaer fra branchen til en reception på virksomhedens danske domicil i Værløse.

Med virkning pr. 1. oktober 2017 har SAXE Hansen A/S indgået et strategisk samarbejde med BEX Danmark ApS.

Del:

Fremover vil de to plastleverandører SAXE Hansen A/S og BEX Danmark ApS arbejde endnu tættere sammen. Det er realiteten, efter de to virksomheder pr. 1. oktober 2017 indgik et nyt strategisk samarbejde. Det skriver de to virksomheder i en fælles pressemeddelelse.

SAXE Hansen A/S leverer til dagligt maskiner af forskellig art til plastbranchen, mens BEX Danmark har fokus på levering af ekstrusionsudstyr- og tilbehør.

Med aftalen håber de to danske leverandørvirksomheder at styrke deres position indenfor salg og service af især periferiudstyr til plastindustrien. Samarbejdet betyder, at Sales Engineer Sten Petersens ansættelsesforhold samtidig overgår fra BEX Danmark til SAXE Hansen.

LÆS MERE: SAXE fejrede stor milepæl med venner og partnere

Ser frem til samarbejdet

Begge virksomheder ser frem til det kommende samarbejde. De vurderer, at samarbejdet vil få positiv betydning for kunder og leverandører.

– Vi glæder os til et tættere samarbejde med BEX Danmark ApS og ser frem til at byde Sten velkommen, samt at kunne markedsføre og servicere de produkter, som følger med, siger Mikkel Enevoldsen, administrerende direktør i SAXE Group.

Også hos BEX Danmark ser man frem til et givtigt samarbejde med styrkelse af de forretningsområder, som SAXE Hansen er stærke på.

– BEX Danmark ApS vil fortsat arbejde dedikeret og fokuseret på at være kundernes foretrukne leverandør af ekstrusionsudstyr og -tilbehør til den danske plastbranche – nu og i fremtiden, siger Søren Nikolajsen, administrende direktør i BEX Danmark ApS.

SAXE Hansen A/S er en del af SAXE Group. Virksomheden beskæftiger omkring 70 medarbejdere i Danmark og Sverige, hvoraf 30 er beskæftiget hos SAXE Hansen i Værløse. BEX Danmark blev etableret i år 2009 og holder til i Roskilde.