Husk at booke værelse til Netværksdagen

Hvis du ønsker overnatning på Hindsgavl Slot efter Netværksdagen, skal du booke dit værelse senest fredag d. 25. oktober for at være sikker på at få plads. Herefter frigives ledige værelser til andre gæster.

Del:

Det er fortsat muligt for deltagere på Netværksdagen at bestille overnatning på Hindsgavl Slot. Men det skal ske inden fredag d. 25. oktober, hvis du vil være sikker på at få et værelse. Herefter vil Hindsgavl Slot frigive de værelser, der endnu ikke er booket, til andre selskaber.

Netværksdagen er efterårets højdepunkt i Plastindustrien. Den holdes på Hindsgavl Slot ved Middelfart d. 21. november. Hovedtemaerne for Netværksdagen 2024 er virksomhedskultur og konsekvenserne af det amerikanske præsidentvalg. Derudover vil der der være en række temaspor om bl.a. fremtidens uddannelser i Plastindustrien, ESG-rapportering og Design for Disassembly.

Netværksdagen afsluttes med netværksbar og middag med underholdning.

Tilmelding og overnatning

Hvis du ønsker at overnatte på Hindsgavl i forbindelse med Netværksdagen, skal du huske selv at booke et værelse ved at kontakte Hindsgavl direkte. Enten ved at ringe til dem eller via mail.

OBS. Det er ikke muligt at booke værelserne via deres hjemmeside – du skal kontakte Hindsgavl direkte og sige du deltager i Netværksdagen.

Har du endnu ikke tilmeldt dig Netværksdagen, kan du gøre det via dette link.