Plastindustriens sekretariat deltager igen i år i flere debatter på årets Folkemøde på Bornholm. Adm. direktør Thomas Drustrup, miljøpolitisk chef Christina Busk og seniorkonsulent Rasmus Grusgaard er med i en række arrangementer, der sætter fokus på plast, genanvendelse og cirkulær økonomi.
Der er masser at tale om, når det handler om plast. Også på årets Folkemøde på Bornholm. I programmet for folkemødet er der i år flere debatter og aktiviteter, der handler om plast og plastrelaterede emner som sortering, genanvendelse og cirkulær økonomi.
Selvom Plastindustrien ikke selv arrangerer aktiviteter på Folkemødet i år, deltager sekretariatet i flere af debatterne.
Her er en oversigt over, hvilke debatter Plastindustrien medvirker i på Folkemødet:
Fredag d. 14. juni
10.30-11.00: Plast tur-retur – Hvem har ansvaret?
Hvad er behovet for international lovgivning og hvordan undgår vi greenwashing?
- Sted: Skonnerten Freia
- Deltagere: Thomas Drustrup, adm. direktør, Plastindustrien, Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change, Nanna Hartmann, senior researcher, DTU, William Jungfalk, projektleder, GRØN (moderator)
12.00-13.30: Lav dine egne solbriller.
Plastmagere, industriteknikere og værktøjsmagere viser og forklarer hvordan man egentlig laver solbriller. Deltagerne vil få muligheden for at samle sit helt eget par, så de kan nyde strålerne over solskinsøen.
- Sted: Videnscenter for håndværk og design, Ungdommens Plads
12.30-13.15: Affaldssortering – giver det mening?
Dagligt står danske familier over for bunkevis af affald – plast, papir, metal og madrester. Men giver vores nuværende affaldssorteringssystem mening? Er det tid til at genoverveje, hvordan vi håndterer affald i Danmark?
- Sted: TEK-teltet, Norlands Pladsen,
- Deltagere: Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien, Lykke Margot Ricard, lektor i Bæredygtig Innovation og Teknologi ved Syddansk Universitet, Thomas Møller Nielsen, næstformand Brancheforeningen Cirkulær, Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand, Stop Spild af Mad
14.00-15.00: Innovative approach to Crafts Ecosystem in Europe
A conversation about the meaning of traditional arts and crafts, and how we can innovate to promote sustainability in the industry.
- Sted: BOFA, Bornholmerhuset
- Deltagere: Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent, Plastindustrien, Anine West Selander, Project Manager, BOFA, Marta Gasparin, Associate Professor, Copenhagen Business School, Dorthe Møller Paulsen, Project Manager, Maker’s Island Secretariat, David Christensen, Project Manager, BOFA, Małgorzata Hojka, Project Manager, BOFA.
17.00-18.00: Cirkulær økonomi i detailhandlen
Samtale om plastens rolle i detailhandlen, om genbrug og genanvendelse af plastemballager, affaldshåndteringen og infrastrukturen.
-
- Sted: BOFA, Bornholmerhuset, Kirkepladsen
- Deltagere: Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien, Małgorzata Hojka, BOFA, Jesper Preuss Justesen, BOFA, Adam Engberg Johannsen, klimastrategisk projektleder, COOP.
Se hele programmet for Folkemødet på Folkemødets hjemmeside.