Thomas Olkjær udnævnt til æresmedlem af Plastindustrien

Thomas Olkjær (th.) har siddet i Plastindustriens bestyrelse siden 2009. På bestyrelsesmødet d. 30. maj fik han overrakt blomster i forbindelse med udnævnelsen til æresmedlem af foreningen.

På Plastdagen d. 30. maj blev mangeårigt bestyrelsesmedlem Thomas Olkjær udnævnt til æresmedlem af Plastindustrien.

Del:

Titlen som æresmedlem af Plastindustrien kan tildeles personer, der har investeret betydelige mængder tid og energi på at være en forbilledlig ambassadør for plastbranchen, der foruden at yde en uundværlig indsats i det daglige arbejde også ofte med sine erfaringer og historier, kan binde fortiden og fremtiden sammen.

På årets plastdag d. 30. maj blev Thomas Olkjær, direktør i Nortec-Cannon, udnævnt til æresmedlem af Plastindustrien.

Thomas Olkjær får prisen for sit mangeårige arbejde i – og for – Plastindustrien, hvor han har været aktiv i næsten 40 år. Først 21 år som direktør i Andertech og siden 2007 direktør for Nortec-Cannon. Thomas Olkjær har siddet i Plastindustriens bestyrelse siden 2009 og var i ni år desuden formand for Plastindustriens maskinsektion.

Æresmedlemsskab af Plastindustrien er livsvarigt og giver gratis adgang til den festmiddag, som bliver afholdt i forbindelse med Plastindustriens årsdag.