Idé-Pro søger en plastmager

Er du uddannet plastmager, eller har du teknisk snilde og erfaring med opstilling eller plastproduktion? Kunne du tænke dig at arbejde hos et af Danmarks mest spændende plaststøberier? Så er det lige præcis dig, Idé-Pro søger som plastmager til dags- eller aftenhold i Glyngøre.

Del:

Dine primære opgaver som plastmager, bliver at:

  • Opstille og indkøre støbeværktøjer og robotter
  • Betjene og overvåge sprøjtestøbemaskiner
  • Programmere industrirobotter og transportbånd
  • Vedligeholde og optimere maskiner og støbeværktøjer
  • Deltage aktivt i problemløsning og optimering af arbejdsgangen
  • Producere i stort set alle typer termoplast
  • Samarbejde tæt med dygtige og engagerede kollegaer

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du har en god teknisk og mekanisk forståelse – gerne med en plastmageruddannelse eller med baggrund inden for sprøjtestøbebranchen.

Du er udadvendt, positiv og energisk, ligesom du som person er struktureret og vedholdende, og du motiveres af at få tingene til at lykkes. Du har også et stort overblik og it-kundskaber på brugerniveau.

En del af jobbet kræver, at du kan instruere og vejlede virksomhedens støbeoperatører med produktivitet og kvalitet for øje. Du vil også være aktivt deltagende i problemløsninger og i at optimere forretningen.

Idé-Pro tilbyder

  • Et godt arbejdsklima
  • Udfordringer i hverdagen
  • Et arbejde med kompetente kollegaer i en dynamisk og velkonsolideret virksomhed
  • Gode arbejds- og ansættelsesforhold med bl.a. sundhedssikring og kantineordning
  • Mulighed for at arbejde med de nyeste og mest moderne maskiner på markedet

Yderligere information

For flere oplysninger angående jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Jack Erfurth på tlf. 52 14 68 14.

Send venligst din ansøgning, mrk. “Plastmager Glyngøre” til ansoegning@ide-pro.dk

Opstart er hurtigst muligt, og der afholdes løbende samtaler. Derfor opfordrer virksomheden også interesserede til at sende ansøgningen hurtigst muligt.

Læs mere om stillingen på Idé-Pros hjemmeside.