Miljøpolitisk chef Christina Busk giver et overblik over de store poliske dagsordener, krav og lovgivning, som plastvirksomheder med fordel kan forholde sig til for at være godt rustet til fremtiden.
2024 er skudt i gang, og den danske plastbranche ser ind i et år præget af ny og betydningsfuld lovgivning og politiske forhandlinger – fra ESG til emballageforordning, producentansvar, mikroplast og global plasttraktat.
Miljøpolitisk chef Christina Busk ridser op, hvad plastbranchens virksomheder skal holde øje med i løbet af 2024 for at være på forkant med fremtidens krav.
ESG-rapportering
I 2024 bliver de første virksomheder underlagt EU’s rapporteringskrav. I første runde omfattes de store, børsnoterede virksomheder, men alle virksomheder kan i princippet blive omfattet gennem krav fra værdikæden om emner såsom miljø, klima, sociale forhold og god forretningsskik, påpeger Christina Busk:
– ESG-rapporteringskravene kommer til at påvirke alle plastvirksomheder indirekte gennem tilbagerapporteringskrav fra leverandører og kunder. Derfor vil jeg opfordre alle virksomheder, uanset størrelse, til at forholde sig til den nye lovgivning.
I første omgang er de helt store koncerner af ”offentlig interesse”, herunder børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med +500 medarbejdere omfattet. I 2025 vil kravene også træde i kraft for ikke-børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse C og D. Find viden og værktøjer til ESG-rapportering her.
Emballageforordning
I løbet af det nye år skal de endelige forhandlinger om emballageforordningen bokses på plads i EU. Forordningen, som er en fælles europæisk regulering af design, produktion, forbrug og affaldshåndtering af emballager, fastsætter en række regler med målet om at reducere mængden af emballage, øge genbrug og forbedre genanvendelsen.
– Mit håb er, at Kommissionen og Rådet holder fast i at være ambitiøse. Jeg har tidligere opfordret til at hente inspiration og viden i vores nye designguide til at udvikle lovgivningen, så den fremmer genbrug og højkvalitets genanvendelse i EU bedst muligt. Det er fortsat relevant, påpeger miljøpolitisk chef Christina Busk.
Emballageforordningen skal erstatte emballagedirektivet, der gennem årene har sat rammerne for emballage på tværs af EU’s landegrænser.
Producentansvaret
Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. juli 2025. Det betyder, at alle danske virksomheder, der importerer eller påfylder emballage – det vil sige stort set alle virksomheder, der har en form for produktion – bliver økonomisk ansvarlige for deres emballageaffald fra den dato.
– Men allerede i løbet af 2024 skal alle omfattede virksomheder registrere sig og indrapportere forventede emballagemængder. Miljøministeriet forventer, at virksomheder, som er omfattet af producentansvar, skal foretage den lovpligtige registrering fra og med 1. april 2024, fortæller Christina Busk.
Mikroplast
I 2024 træder nye regler i kraft for rapportering af pellets, som går tabt under transport og frem til, at de anvendes i produktionen. Forordningen mod tab af pellets er forslået af Europa-Kommissionen med formålet at forhindre tab af pellets og reducere mikroplastforurening.
– De nye regler medfører en række opgaver for virksomheder, som håndterer plastpellets, og som dermed har ansvaret for at rapportere eventuelle tab af pellets, inden virksomhedens i produktionsmaskinerne, fortæller miljøpolitisk chef Christina Busk.
FN’s Plasttraktat
I 2022 blev det vedtaget, at der skal udformes en juridisk bindende aftale for at mindske plastforurening globalt. Forhandlingerne er stadig i gang, og 2024 bliver et afgørende år for, hvordan den endelige traktat kommer til at se ud, fortæller Christina Busk.
– Det er en kompliceret proces at få en global aftale i hus. Derfor er der lang vej igen til en endelig traktat, men vi følger forhandlingerne nøje. Det er vigtigt at få vedtaget en traktat, som reelt skaber forandringer og kan implementeres globalt i praksis. En målrettet indsats på de produkter, der giver udfordringer for natur og miljø, vil kunne løfte meget.
Vær på forkant
De forskellige kommende krav og forordninger kommer til at få stor indflydelse på mange medlemsvirksomheder, fortæller miljøpolitisk chef Christina Busk.
– Der kommer en række krav, som medfører nye opgaver for virksomhederne. Rigtig mange virksomheder har allerede indtænkt kommende lovgivning og krav i f.eks. forretningsmodeller, materiale- og designvalg. Det er en utrolig god idé, så man er på forkant med de nye krav til f.eks. rapportering af data, design og produktion og dermed kan ruste sig til fremtiden.
Plastindustrien forholder sig til de forskellige politiske dagsordener i kommende aktiviteter og strategiske indsatser for at kunne hjælpe og vejlede virksomheder bedst muligt i en tid, som er meget tung på lovgivning, fortæller Christina Busk:
– Designguiden for genbrug og genanvendelse er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med at hjælpe virksomheder på vej. Det kommer vi til at forsætte med gennem et bredere fokus på design og materialer i den kommende strategiperiode.
Medlemmer kan henvende sig til miljøpolisk chef Christina Busk med spørgsmål.