TV2 Kosmopol besøger Plastic Pavilion – se indslaget her

TV2 Kosmopol - den regionale sendeflade for København og hovedstadsområdet - besøgte Plastic Pavilion mandag den 3. juli til et interview med Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup.

Den 3. juli var den første store eventdag i Plastic Pavilion under Verdenskongressen for Arkitektur. Den regionale TV2-station Kosmopol kom i den forbindelse forbi Plastindustriens pavillon på Gl. Strand til en snak om plast som en del af den grønne omstilling af byggeriet.

Del:

UIA World Congress of Architetcts (Verdenskongressen for Arkitektur) løber af stablen den 2.-6. juli. I den forbindelse besøgte TV2 Kosmopol Plastic Pavilion til en snak om Verdensmålspavillonen – og hvordan plast spiller ind i den grønne omstilling af byggeriet.

“Mange tror, det er lavet af stål – men det er også plast”, fortæller Thomas Drustrup. Pavillonens tag- og vægkonstruktion er bygget af profiler i komposit fra Fiberline Building Profiles.

– Der er mange, der kommer ind i pavillonen og siger: Hvorfor har I bygget den af stål? Og det har vi altså ikke. Det her, det er et plastmateriale også, fortæller Thomas Drustrup journalisten i indslaget.

Plast er både let og stærkt. Og så har det gode genbrugs- og genanvendelsesmuligheder. Teknologier som 3D-print i genanvendt plast vil give nye muligheder for at producere skræddersyede tiny-houses, studieboliger osv. for at imødekomme fremtidens boligbehov. Det er noget at det, Plastic Pavilion på Gammel Strand viser frem og fortæller.

Men der er stadig meget at arbejde med, fortsætter Thomas Drustrup:

– Det vi arbejder med i øjeblikket, det er at vi som samfund tidligere har været rigtig gode til at energiudnytte vores affald. Nu skal vi have opbygget den mest optimale struktur til at kunne indsamle det til genanvendelse, understreger Thomas Drustrup.

Det gælder også plast i byggeriet, som der især er fokus på Arkitekturkongres-dagene.

Se indslaget om pavillonerne med Thomas Drustrup her (starter ved min. 10.50):

Kæmpe interesse og spørgelyst

Siden åbningen den 22. juni har der været stor interesse for Plastic Pavilion, som kommer til at stå og være åben for besøg et par uger endnu. Flere hundreder danske og internationale interesserede gæster pavillonen dagligt, og Plastindustrien har indtil videre været vært for en række velbesøgte arrangementer for såvel kendte som nye ansigter.

LÆS OGSÅ: Kæmpe interesse for Plastic Pavilion

Plastindustriens sekretariat er fysisk til stede i Plastic Pavilion hver dag fra 8-21. I det tidsrum kan besøgende få en rundtur i udstillingen eller en dialog om plastens rolle i fremtidens design, byggeri og arkitektur. Det er netop formålet at tage hul på den dialog, siger Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup:

– Vi skal bruge vores ressourcer bedst muligt i fremtiden, hvor der kun bliver et større behov for kvadratmeter. Hvis vi skal bygge boliger, som er energieffektive, holdbare, fleksible, og mulige at skille ad, genbruge eller genanvende, kan vi ikke gå udenom plast. Det viser vi med vores tilstedeværelse her på Gammel Strand, både gennem udstillingen og i pavillonens konstruktion.