Idé-Pro fik et gnidningsfrit indtegningsforløb hos Tryg

Freddy Larsen, Idé-Pro
Freddy Larsen, CFO i Idé-Pro A/S, fortæller, at han oplevede et gnidningsfrit forløb, da virksomheden tegnede forsikring hos Tryg.

Da Idé-Pro A/S om Plastindustriens nye forsikringsaftale med Tryg, så besluttede virksomheden straks at kontakte forsikringsselskabet. Efter et seriøst og strukturet forløb er Idé-Pro nu tilfredse kunder hos Tryg.

Del:

Da CFO hos Idé-Pro Skive A/S, Freddy Larsen, hørte om, at Plastindustrien havde indgået et forsikringssamarbejde til gavn for foreningens medlemmer, så tog han straks kontakt til Tryg.

Virksomheden har tidligere været en del af Plastindustriens forsikringssamarbejde, da de ser betydelige fordele ved at være en del af en større brancheaftale, der er udarbejdet til deres fordel.  Derfor tøvede Idé-Pro heller ikke med at række ud til Tryg.

– Det var et gnidningsfrit forløb, udtaler Freddy Larsen, CFO hos Idé-Pro Skive A/S, om indtegningsforløbet i Tryg.

Han oplevede det som et struktureret og seriøst forløb, hvor medarbejdere fra Tryg mødte op (med de rette forholdsregler) og samarbejdede med Idé-Pro om at finde den rigtige løsning til dem.

– Der blev selvfølgelig bokset lidt om prisen, fortæller en grinende Freddy Larsen, men de landede på det rette niveau.

Nem tilpasning ud fra standardaftalen

Hos Idé-Pro oplevede de at passe fint ind i ’standardaftalen’, naturligvis med den almindelig tilpasning, der følger med af at være en større virksomhed med flere forretningsområder.

– Hele processen forløb gnidningsløst, og vi føler os godt og seriøst behandlet, fortæller Freddy Larsen afslutningsvis.

LÆS OGSÅ: Plastindustriens medlemmer får gavn af nyt forsikringssamarbejde med Tryg