En dansk plastvirksomhed er blevet snydt for knap 30 millioner kroner i en spektakulær IT-svindelsag. Plastindustrien opfordrer alle medlemmer til at dobbelttjekke deres interne procedurer samt undersøge deres forsikringsdækning mod diverse typer af IT-kriminalitet.
Sidste år lykkes det en international gruppe IT-kriminelle at franarre en danske plastvirksomhed knap 30 millioner kroner. Det er sket ved at hacke sig ind til mailkontoen hos direktøren og på sofistikeret vis ændre kontooplysninger på fakturaer, som virksomheden skulle betale. På den måde er betalinger for bl.a. råvarer gået til de kriminelle.
Metoden kaldes CEO -raud og er en type af IT-kriminalitet, der bliver mere og mere udbredt i disse år. Adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup siger om sagen:
– Det er en på alle måder ulykkelig sag for den ramte virksomhed. Virksomheden er heldigvis i en økonomisk situation, hvor det er muligt for dem at drive forretningen videre, men svindel i den størrelsesorden kunne mange steder have været ensbetydende med konkurs.
Vi ser desværre, at IT-kriminalitet vinder frem og metoderne bliver også mere og mere avancerede. Det øger behovet for, at man som virksomhed er forberedt på det værste. Et godt råd er derfor at tage fat i sit forsikringsselskab for at få et fuldt overblik for, hvad forsikringen dækker.
Var ikke forsikret mod denne type af svindel
Virksomheden havde allerede tegnet en forsikring på it-området, men måtte desværre konstatere, at deres forsikring ikke dækkede netop denne type af svindel. Derfor er opfordringen fra Plastindustrien klar. Thomas Drustrup siger:
– På baggrund af denne sag så vil vi fra Plastindustriens side gerne opfordre branchens virksomheder til at vurdere sine interne procedurer i forhold til at modstå denne form for kriminalitet. Det kan også være en god lejlighed til at give sine forsikringer et eftersyn.
Thomas Drustrup uddyber:
– Vi ser desværre, at IT-kriminalitet vinder frem og metoderne bliver også mere og mere avancerede. Det øger behovet for, at man som virksomhed er forberedt på det værste. Et godt råd er derfor at tage fat i sit forsikringsselskaber for at få et fuldt overblik for, hvad forsikringen dækker.