Glædelige gensyn, gode taler og højt humør var på menuen, da SAXE Group A/S fredag d. 15. september fejrede sit 50 års jubilæum med en stort anlagt reception.
Fredag d. 15. september kunne SAXE Group fejre 50-året for virksomhedens entre i Plastindustrien. Derfor havde man inviteret venner og kollegaer fra branchen til en reception på virksomhedens danske domicil i Værløse.
Receptionen bød på gensyn mellem venner, kollegaer og forretningspartnere, der kunne udveksle historier om deres tid i branchen.
Traditionen tro blev der også plads til en tale fra virksomhedens ejer, Ulrik Gert Nielsen. Og det var da heller ikke uden stolthed, at han kunne se tilbage på virksomhedens udvikling de sidste 50 år.
50 år i mulighedernes tegn
Meget er sket på 50 år for den mangefacetterede maskinleverandør, som i dag råder over fire virksomheder i Danmark og Sverige.
Sådan lød det blandt meget andet fra den stolte ejer. Han brugte anledningen til først at dreje kikkerten ind på dengang, det hele startede for virksomheds grundlægger, Henning Saxe Hansen.
– Allerede i begyndelsen af 1970’erne udviklede Plastindustrien sig eksplosivt, og SAXE ville gerne mere, indledte Ulrik Gert Nielsen – det sidste med henvisning til SAXEs indtog på det svenske marked.
Nye agenturer kom til, men tanken og ånden var altid den samme. Høj kvalitet og en god, sober omgang med medarbejdere, kunder og konkollegaer.
Sammen om SAXE
Ulrik Gert Nielsen lagde heller ikke skjul på det forbillede, som forgængeren var for alle i og omkring virksomheden. Hans positive indstilling smittede af på alle, fortæller han.
– Med ånden, og evnen til at kommunikere, fik SAXE op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne dannet en “familievirksomhed”, hvor alle følte sig som en vigtig del, og hvor medarbejderne var trofaste.
Med årene er der sket en naturlig udvikling for den tidligere familievirksomhed. Men selv om virksomheden ikke altid har taget den letteste vej, er den under navnet SAXE Group A/S i dag mere end rustet til fremtiden, fortalte Ulrik Gert Nielsen.
LÆS OGSÅ: Besøg virksomhedens hjemmeside
En virksomhed, der ser fremad
Spørger man ejeren skyldes det i høj grad, at medarbejderne idag fortsat lever efter de samme dyder, som Henning Saxe Nielsen grundlagde for et halvt århundrede siden.
– Udvidelser giver udfordringer – mange udfordringer. Men takket være alle medarbejderne, og ikke mindst deres ønske om at stå sammen om SAXE, blev jeg hjulpet gennem en svær tid, som har givet rygstødet til at videreudvikle virksomheden i de kommende år, slog ejeren fast.
SAXE Group A/S fusionerede i 2013 med en anden dansk maskinleverandør SEMEX Plastmaskiner ApS. Den fælles virksomhed ledes i dag af adm. direktør Mikkel Enevoldsen, som dengang kom med fra SEMEX.
Virksomheden beskæftiger pr. dags dato ca. 70 medarbejdere fordelt på dens fire virksomheder i Danmark og Sverige.
LÆS OGSÅ: To store danske maskinleverandører fusionerer
Flere stemningsbilleder fra dagen