Nyt partnerskab kan hjælpe til at substituere problematiske stoffer i dit produkt

Ønsker din virksomhed at opnå renere produkter uden uønskede kemikalier? Der er netop nu en unik mulighed for at opnå støtte til netop dette gennem partnerskabet Kemi i Kredsløb.

Del:

Kemi i Kredsløb er et partnerskab, der vil begrænse brugen af problematiske kemikalier i produkter og processer.

Partnerskabet støtter virksomhedsprojekter og udvikler generiske værktøjer og metoder, der kan hjælpe virksomheder med substitutionsprocessen.

Du kan eksempelvis få vejledning i at vurdere om en substitution er attraktiv. Dette fra både et teknisk, miljø- og sundhedsmæssigt samt forretningsmæssigt synspunkt.

Få støtte til gennemgang af substitutionsproces

Der er lige nu mulighed for at opnå støtte til at gennemgå en substitutionsproces. Her får du via partnerskabet adgang til eksperter i kemisk substitution, miljø- og sundhedsvurderinger samt forretningsaspektet af kemisk substitution.

Mulighederne under Kemi i Kredsløb tillader, at du bl.a. tilbydes både teoretisk og eksperimentel screening og vurdering af alternative kemikalier samt undersøgelser af dit produkt.

Se mere på http://www.kemiikredsloeb.com/ og læs om konkrete eksisterende virksomhedsprojekter på http://www.kemiikredsloeb.com/nyheder/.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt projektleder Gitte Tang Kristensen, gsn@teknologisk.dk.