Store mængder plast ender i dag på lossepladserne rundt om i Europa. Det er plast alt for værdifuldt til. På årets IdentiPlast-konference diskuterede den europæiske plastindustri sammen med repræsentanter fra EU systemet, hvordan vi vender tendensen. Danmark er allerede tæt på målet om, at al plast skal genanvendes eller energiudnyttes.
Af Helle Fabiansen
De europæiske lossepladser tager i dag imod 12 mio. tons plast hvert år. Det svarer til plast til en værdi af 60 mia. kr. Tallet vil forventes at stige til 520 mia.kr. i 2020.
På IdentiPlast-konferencen i Madrid i oktober var de politiske budskaber fra såvel industri som politikere tydelige: Hverken samfund eller industri har råd til at smide en værdifuld ressource som plast på lossepladsen.Målet med konferencen var derfor at komme med bud på, hvordan vi vender tendensen, så vi i 2020 kan nå ”0-deponi”. Det vil sige, hvordan vi kan sikre, at ingen plast i 2020 havner på de europæiske lossepladser.
Kommissionen: Nødvendigt at tale affaldsforebyggelse
Helmut Maurer fra EU kommissionens miljødirektorat forklarede, at EU kan nå sit CO2.-reduktionsmål alene ved at implementere og håndhæve de love, der i dag allerede er vedtaget på affaldsområdet. Derfor argumenterede han for nødvendigheden i at bringe affaldsforebyggelse længere frem på dagordenen.
Maurer lagde op til, at alle medlemslande inden 2013 skal have fastsat programmer til affaldsforebyggelse. Det kan fx være økonomiske instrumenter til bæredygtigt ressourceforbrug, eco-design og offentlige grønne indkøb. Også eksisterende instrumenter som udvidet producentansvar og frivillige aftaler skal mere i spil.
Industrien: Affaldssortering, afgifter og infrastruktur
Industrien gav på konferencen også flere bud på, hvordan vi løser ”0-deponi”-udfordringen. Plast skal adskilles fra det øvrige affald, så værdien i plastaffaldet udnyttes enten via genanvendelse eller energiudnyttelse. Samtidig blander en god affaldspolitik forskellige instrumenter som regulering, afgifter og forbrugernes involvering.
Derudover skal der i EU-landene investeres i infrastruktur og udvikles løsninger, der understøtter indsamling og sortering af plastaffaldet, så den fulde værdi af plasten udnyttes.
Store forskelle landene i mellem – Danmark er duks
Udfordringen ser overordnet meget forskellig ud i de forskellige lande. EU-medlemmerne kan nemlig deles op i to blokke: Ni lande hvor mindre end 10 procent af plastaffaldet ender på lossepladser, og så de øvrige 19 lande, hvor det gør sig gældende for mellem 40 og 90 procent af plastaffaldet. Det er særligt de 12 nyeste EU lande, der trækker i den forkerte retning. hvor sammenlagt 80 procent af plastaffaldet ikke genbruges. Men også i lande som Storbritannien og Irland er der stadig lang vej igen.
Danmark er til gengæld med helt forrest i feltet. Kun ca. 3 procent af alt plastaffald fra danske husholdninger ender på lossepladser. Det sker selvom Danmark tager førstepladsen på listen over hvilke EU-lande, der genererer mest husholdningsaffald. Hver indbygger i Danmark frembringer 820 kg affald om året. Omkring 10 procent er plast.