ANALYSE: Ambitionerne er klare i SRSF’s regeringsgrundlag – særligt på det grønne område. Det fremgår dog mindre tydeligt, hvordan ambitionerne konkret skal indfris, og hvor pengene skal komme fra. Derfor bliver implementeringen afgørende. Både for om regeringen reelt kan leve op til sine egne ambitioner, og for hvordan regeringsskiftet vil påvirke den danske plastindustri.
Af Peter Skov, Plastindustrien
Den grønneste regering i verden. Med disse ord indkapslede vores nye miljøminister Ida Auken (SF) det regeringsprogram, som blev offentliggjort, dagen før Folketinget åbnede i oktober. Ambitionerne er klare, men til trods for at regeringsgrundlaget er 80 sider langt, så er det mindre klart, hvordan ambitionerne konkret skal omsættes til virkelighed.
Klimapolitikken er som ventet i fokus, og der er store forventninger til den erhvervsmæssige effekt af en ambitiøs klimapolitik og de investeringer, den forudsætter. Regeringen vil på forskellig vis understøtte grønne erhverv, men vil på den anden side ikke belaste ikke-grønne virksomheder for meget. I regeringsprogrammet står der således, at virksomheder uden for de grønne brancher på kort sigt vil kunne få stigende energiomkostninger. Samtidig understreges det dog, at virksomhederne i konkurrenceudsatte erhverv får tid til at tilpasse sig. De grønne ambitioner strækker sig derfor ikke længere, end at der stadig skal tages hensyn til den energiintensive industri.
Regeringsgrundlaget lægger også op til en fremskyndelse af vindkraftudbygningen for at nå målet om reduktion af drivhusgasser på 40 procent i 2020. Halvdelen af Danmarks el- forbrug skal i 2020 komme fra vind. Også konsekvenserne af klimaforandringerne skal der gøres mere ved i form af fornyelse og udvidelse af kloakker. Det fremgår dog ikke klart, hvordan klimapolitikken skal finansieres. PSO-betaling og afgifter bliver nævnt som nogle af kilderne, men mere konkret bliver det ikke.
Nej til ”farlig” kemi
Regeringsgrundlaget lægger endvidere op til et skærpet fokus på anvendelsen af farlige og hormonforstyrrende stoffer og kemikalier. De skal udfases, så de ikke længere indgår i sutteflasker, legetøj, tøj og andre produkter, som forbrugeren er i daglig kontakt med. Udfasningen, hedder det, bør ske på EU-niveau for at sikre den mest effektive indsats. Desuden varsles en skærpet kontrol med produkterne.
Det er helt essentielt, at vi løser disse udfordringer i EU-regi. Danske særregler vil stille dansk erhvervsliv dårligere i den globale konkurrence. Derudover vil en skærpelse af kontrollen være til glæde for de virksomheder, der overholder reglerne. Det er de gode nyheder i regeringsgrundlaget.
Læs resten af nyheden under annoncen…###REKLAME###
Den konsekvente brug af ordet ”fare” i regeringsgrundlaget er bestemt mindre glædelig. Plastindustrien er helt enig i, at der ikke må være farlig kemi i dagligprodukter, men diskussionen går netop på, hvornår et kemikalie rent faktisk er farligt. Her er fare i virkeligheden ikke brugbart som kriterium for vurdering sundhedsskade. En konkret vurdering af risiko i stedet for en mere uhåndgribelig forestilling om fare bør i stedet altid afgøre, om der er behov for et indgreb eller ej.
Kemikaliehandlingsplan binder partierne frem til 2013
I forbindelse med kemispørgsmålene er det vigtigt at huske på, at alle folketingets partier er i bundet til et forlig om kemikaliepolitikken frem til 2013 gennem den såkaldte Kemikaliehandlingsplan. Derfor er det svært at sige, hvad der reelt er af nyt under dette punkt i regeringsprogrammet, og hvad ambitionerne konkret dækker over. Vi må derfor også her afvente mere konkrete tiltag for at se, hvor ”grøn” den ny regering agter at være.