PUR-sandwichpaneler sikrer en varm nattesøvn til de udstationerede på Thule Air Base

Ikke-kategoriseret

Tidligere på året blev der i løbet af nogle få uger opført et nyt hotel på Thule Air Base i Grønland, og for at sikre en god isolering i de ekstreme vejrforhold har entreprenøren valgt at anvende PUR-sandwichpaneler fra DC-System Insulation A/S.

Del:

Vejrforholdene på Thule Air Base i det nordlige Grønland er ekstreme. Derfor var der brug for en ekstraordinær god isoleringsløsning, da der denne sommer blev opført et nyt hotel, som skal huse de forskellige udstationerede på luftbasen.

Totalentreprenøren Pilegaard & Henriksen A/S stod endvidere med den udfordring, at klimaet kun tillader få ugers byggetid hver sommer, så der var brug for et isoleringsmateriale, der hurtigt og effektivt kunne lukke bygningen til.

Valget faldt på sandwichpaneler fra DC-System Insulation A/S, der blev brugt til at isolere både tag, facade, gulv og fundament. I alt blev der anvendt 5000 m2 højt isolerende PUR-sandwichpaneler på projektet for at holde varmen inde i bygningen, men typisk bliver panelerne fra DC-System Insulation A/S rent faktisk brugt til at holde kulden inde:

– Vi har siden 1973 produceret sandwichpaneler til frost/kølelagre, hvor opgaven lyder på at holde kulden inde med et så lavt energiforbrug som muligt. På Thule-projektet var udfordringen imidlertid en helt anden. Den ekstreme kulde skal holdes ude, og varmen skal holdes inde i bygningen. Vi har således anvendt den samme teknologi – blot til et andet formål, fortæller Allan Andersen, der er salgsdirektør i DC-System Insulation.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Thule-projektet skaber flere anvendelsesmuligheder

DC-System Insulation A/S håber, at Thule-projektet kan være en løftestang for nye opgaver, hvor virksomhedens PUR-sandwichpaneler bliver brugt i andre sammenhænge end frost/kølelagre.

Thule-projektet pressede nemlig virksomheden til at tænke deres eksisterende produkter og teknologi ind i en ny sammenhæng, og det giver på sigt flere anvendelsesmuligheder:

– Det giver rigtig god mening at bruge PUR-sandwichpaneler til fx husbyggeri og energirenovering, da vores paneler har en række konkrete fordele i forhold til traditionel isolering. For det første optager panelerne ikke fugt, da PUR-skummet består af en lukket cellestruktur, som vand ikke kan trænge igennem. For det andet er en isolering med PUR en både energieffektiv og bæredygtig løsning, hvilket flere og flere entreprenører efterspørger i øjeblikket, forklarer Allan Andersen fra DC-System Insulation.

Mød DC-System Insulation A/S på Building Green og hør om erfaringer fra Thule

DC-System Insulation A/S deltager på Building Green i Forum 29.-30. oktober 2014, hvor virksomheden står på stand nr. 47 sammen med Plastindustriens PUR-sektion.

LÆS OGSÅ: De bæredygtige fordele ved PUR-isolering skal frem i lyset

Virksomheden har netop tænkt sig at fokusere på nogle af de produkter, der er udviklet i kølvandet på det store projekt i Thule:

–  På Building Green præsenterer vi et udvalg af nye produkter til husbyggeri og energirenovering, fx et nyt panel der er godkendt som REI 30 (bærende panel), som er udviklet i et tæt samarbejde bl.a. Aalborg Universitet. Overordnet set glæder vi os rigtig meget til at møde de mange besøgende på messen og til at fortælle om vores isoleringsløsninger – ikke mindst om vores erfaringer fra Thule-projektet, afrunder salgsdirektør Allan Andersen.  

PUR-sektionens deltagelse på Building Green støttes – udover DC-System Insulation A/S – af en række af sektionens medlemmer:

  • BayerMaterialScience A/S
  • DC-System Insulation A/S
  • Kingspan Danmark A/S
  • LOGSTOR A/S
  • Nortec-Cannon A/S
  • Tinby A/S
  • United Foam ApS

Den europæiske organisation PU Europe er også samarbejdspartner i forhold til PUR-sektionens messedeltagelse.