I morgen markerer vi direktørskiftet i Plastindustrien. Det sker med en goddag og farvel-reception i forbindelse med årets Plastdag. Du er meget velkommen.
Plastindustriens nuværende direktør, Peter Skov, meddelte sidste år, at han ønskede at gå på pension senest til sommer.
Plastdag 2014: Renæssance for fremstillingsindustrien – hvordan?Den 8. maj 2014 i Industriens Hus
Goddag og farvel-reception fra kl. 11 Generalforsamling fra kl. 13 Temadag fra kl. 14
|
I sidste uge blev afløseren så offentliggjort. Det bliver 41-årige Thomas Drustrup, der fra 15. april er ny direktør i de danske plastvirksomheders brancheforening.
LÆS OGSÅ: Plastindustrien har fundet sin nye direktør
I forbindelse med Plastdagen den 8. maj vil medlemmer og alle andre interesserede have mulighed for både at byde Thomas velkommen og sige på gensyn til Peter. Fra kl. 11 inden Plastdagens egentlige program indbyder Plastindustrien nemlig her til en goddag og farvel-reception.
Receptionen vil ligesom Plastdagen foregå i Industriens Hus i København. Der vil blive serveret en let frokost.
LÆS OGSÅ: Plastdagen 2014: Renæssance for fremstillingsindustrien – hvordan?
Da vi meget gerne vil have et indtryk af, hvor mange gæster vi skal forvente, bedes du tilmelde dig arrangementet via den generelle tilmelding til Plastdagen, som du finder her. Ønsker du kun at deltage i reception, skal du kun sætte flueben i den dertil egnede box.