En ny vurdering fra Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) slår fast, at vi som forbrugere eksponeres for bisphenol A i et ekstremt begrænset omfang. Eksponeringen er langt fra de fastsatte grænseværdier og på et langt lavere niveau, end EFSA tidligere har estimeret. De klare konklusioner glæder miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen, som håber vurderingen vil kunne tilføje noget tiltrængt fakta i debatten om bisphenol A.
Det viser den ny EFSA-vurdering
|
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har netop offentliggjort en vurdering, der sætter fokus på befolkningens eksponering for bisphenol A (BPA) fra alle tænkelige kilder.
Her konkluderer EFSA, at kosten er den primære kilde til eksponering for bisphenol A i alle befolkningsgrupper. For alle grupper gælder det dog, at eksponeringen her ligger under 1 pct. af det niveau, EFSA har fastsat som det tolererede daglige indtag (TDI).
Det vil sige, at det for alle forbrugere gælder, at vi optager en meget beskeden mængde bisphenol A, som er meget langt under det niveau, vi faktisk kan optage uden helbredsmæssige risici. Eksponeringen ligger også markant under den, EFSA dokumenterede i deres seneste store vurdering fra 2006. Faktisk hele 11 gange lavere.
Kassebonner er den næststørste kilde og udgør omkring 15 pct. af den samlde bisphenol A-eksponering.
LÆS MERE: Fakta om bisphenol A
Plastindustrien: Ny vurdering kan forhåbentlig nuancere debatten
Plastindustriens miljøchef Helle Fabiansen tager godt imod den nye vurdering, der bekræfter, at bisphenol A på ingen måde er den store trussel, som man ofte hører:
– EFSA's nyeste vurdering viser klart og tydeligt, at eksponeringsniveauet er langt, langt under de allerede fastsatte grænseværdier. Jeg er stærkt tilfreds med, at vi endnu en gang får bekræftet, at befolkningens eksponering ikke er højere. Der eksisterer desværre mange usandheder i debatten om bisphenol A, men den seneste vurdering kan forhåbentlig være med til at nuancere debatten. Det er afgørende, at vi får fakta på bordet, der er baseret på videnskab og konkrete beregninger.
LÆS MERE: Er bisphenol A farligt for mennesker?
Helle Fabiansen siger siger videre:
Hvad er EFSA?EFSA har til formål at give uafhængig videnskabelig rådgivning og klare oplysninger om eksisterende og nye risici omkring fødevaresikkerhed. EFSA’s ekspertpaneler er sammensat af højt kvalificerede, uafhængige videnskabelige eksperter med et indgående kendskab til risikovurdering. Alle medlemmer udpeges gennem en åben udvælgelsesprocedure på grundlag af dokumenterede videnskabelige kompetencer. EFSA fungerer som rådgivende organ for EU’s politikere.
Læs EFSA's pressemeddelelse om den nye vurdering.
|
– Vurderingens konklusioner bekræfter os i, at produkter fremstillet af polycarbonat og epoxylak er yderst sikre at anvende. Derfor er der ingen tvivl om, at både forbrugere og industri fortsat trygt kan anvende disse produkter. EFSA’s vurdering sender også et klart signal til politikerne om, at det ikke vil medføre yderligere forbrugerbeskyttelse at stramme lovgivningen i forhold til anvendelsen af bisphenol A, udtaler Helle Fabiansen, miljøchef i Plastindustrien.
Frem til den 15. september er det muligt for andre interessenter at komme med input og kommentarer til vurderingens konklusioner.
###REKLAME###