Plasttyper

Plast findes i alle former og farver og med mange forskellige egenskaber. Læs om de forskellige plasttyper her.

Der er mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige materiale-egenskaber.

Man kan opdele plasttyper i to hovedgrupper:

  1. Termoplast, som bliver blødt, når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned.
  2. Hærdeplast, som aldrig bliver blødt igen, når det først er formet.

I Det Store Plastleksikon gennemgår vi en lang række af de mange forskellige typer af plast. Her en oversigt over nogle af de mest almindelige.

Plasttyper

High density polyethylen (HDPE)
En high density polyethylen, der er den mest almindelige plasttype med utallige anvendelser, bl.a. dunke, rør, kasser og folie. Bruges endog som konstruktionsplast, dvs. teknisk plast. Ofte kan PP bruges i stedet.

Low density polyethylen (LDPE)
En low density polyethylen, der er det mest almindelige materiale til folie, blandes ofte med LLDPE. Til folie kan også bruges PA (polyamid eller nylon).

Polypropylen (PP)
Polypropylen er den lille konstruktionsplast med mange anvendelser. Forbruget af PP er vokset stærkt, da prisen er ret lav.

Polyamid (PA)
Polyamid er en stærk plast (nylon), der bruges både til folie og tekniske konstruktioner. Kan skræddersys til mange formål.

Polyvinylchlorid (PVC)
PolyVinylChlorid er det mest anvendte materiale til rør og profiler. Findes både som hård PVC og blød PVC tilsat en blødgører, bl.a. til slanger.

Polystyren (PS)
Polystyren kendes fra utallige emballager, fx plastbægre. Konkurrerer med andre plastmaterialer, bl.a. PP, PC og PET (sodavandsflasker).

ABS
En flot teknisk plast med høj glans. Konkurrerer med PP til bl.a. kufferter og bildele. LEGO-klodser er af ABS. Prisen er ret høj.

Polybutylenterephthalat (PBT-plast)
Konstruktionsplast med særdeles gode mekaniske egenskaber. Prisen er høj.

Polyethylenterephthalat (PET)
PET er let genanvendelig termoplast, der bl.a. bruges til sodavandsflasker. PET er en umættet polyestertype. Det er en termoplast med bred anvendelse i bl.a. emballageindustrien. Du møder fx PET næsten hver gang, du drikker af en sodvands- eller vandflaske.

Mere fakta om plast

Find mere viden om plast på vores andre sider.

Bioplast

Det Store Plastleksikon

Genanvendelse af plast

Plast FAQ

Plast i havet

Plastemballage og madspild

Plastflasker og drikkevand

Plastteknologi

Plasttyper