Plast og ESG-rapportering

I 2024 er de første virksomheder underlagt EU’s ESG-rapporteringskrav. I første runde omfattes store, børsnoterede virksomheder, men alle virksomheder kan i princippet blive omfattet gennem krav fra værdikæden om miljø, klima, sociale forhold og god forretningsskik.

På denne side kan du som plastvirksomhed bliver klogere på, hvad ESG-rapporteringer indebærer.

ESG står for Environmental, Social og Governance og dækker over et sæt kriterier, der måler en virksomheds indvirkning på og håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.

I EU-direktivet Corporate Social Responsibility Directive (CSRD) skærpes kravene for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det betyder, at virksomheder, der er omfattet af direktivet, fremover skal redegøre for bæredygtighed ved at rapportere om miljø og klima, sociale forhold, samt virksomhedsledelse. Dvs. det der indgår i ESG-kriterierne.

Environmental Social Governance

E’et omhandler virksomhedens miljømæssige påvirkninger, herunder forurening, biodiversitet og cirkulær økonomi.

S’et omhandler virksomhedens sociale forhold, herunder medarbejdere og den samlede værdikæde.

G’et omhandler virksomhedens arbejde med risikostyring, gennemsigtighed og selskabsledelse.

Er du som plastvirksomhed omfattet?

Rapporteringskravene træder i kraft på forskellige tidspunkter, alt efter hvor stor din plastvirksomheden er.

2024: For store børsnoterede plastvirksomheder med flere end 500 medarbejder gælder kravene fra regnskabsåret 2024.

2025: Øvrige store plastvirksomheder bliver omfattet af kravene fra regnskabsåret 2025, hvis de overskrider to ud af tre af følgende kriterier i to regnskabsår i træk

  1. En balancesum på ca. 200 mio. kr.
  2. En nettoomsætning ca. 400 mio. kr.
  3. Et gennemsnit antal ansatte på mindst 250

2026: Små- og mellemstore børsnoterede plastvirksomheder med færre end 250 medarbejdere bliver omfattet af kravene fra regnskabsåret 2026. Dette gælder dog ikke for mikrovirksomheder.

Hvad skal en typisk plastvirksomhed rapportere?

Environmental

Her kigger man på, hvor man som virksomhed påvirker og beskytter miljøet igennem sin værdikæde (fra råmateriale til og med affaldsfasen).

Social

Her kigger man på, hvordan man som virksomhed behandler sine medarbejdere og engagerer sig med kunder, leverandører og lokalsamfund.

Governance

Her kigger man på, hvordan virksomheden ledes og styres.

På illustrationen nedenunder ses en oversigt over de væsentlige forhold, der kan være for en plastvirksomhed:

I Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)-direktivet bliver der fremsat en rækker standarder kaldet de European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Her uddybes hvilken krav der er til rapportering indenfor de forskellige kriterier.

Du kan læse mere meget om de forskellige krav på Dansk Industris hjemmeside.

Hvordan kommer du som plastvirksomhed i gang?

Opgaven kan virke stor og kompleks, og det anbefales at gå metodisk til værks. Man kan med fordel tage udgangspunkt i følgende tjekliste:

1. Tal med jeres kunder og fastlæg ledelsens ambition

Få indledningsvist lagt et ambitionsniveau for indsatsen og hav kunderne med på råd.

2. Udpeg en ansvarlig

Det er vigtigt, at arbejdet prioriteres, der afsættes ressourcer og at opgaven ikke falder mellem to stole eller placeres tilfældigt i en afdeling.

3. Kortlæg virksomhedens aktiviteter og lav en væsentlighedsvurdering

Overblikket over mulige påvirkninger i værdikæden er første skridt i arbejdet med væsentlighedsanalysen. Da man som virksomhed ikke kan have fokus på alle forhold, er det centralt at fokusere på det væsentligste.

Begrebet “dobbelt væsentlighed” indebærer, at du som virksomhed har en indflydelse på miljøet og samfundet, men at din virksomhed også bliver påvirket af miljømæssige og sociale forhold. Det skal vurderes både ud fra, hvilke finansielle risici der er for din virksomhed, og hvordan din virksomhed kan påvirke omverdenen.

Det kan være en fordel at lave en illustrativ fremstilling, så det bedre kan vurderes, hvor der er emner, som I ønsker at bruge mest energi på at få tilpasset.

Nedenstående er et eksempel på en illustration.

Det anbefales at bruge følgende tilgang i den dobbelte væsentlighedsvurdering:

  • Udpeg et team til at udforme væsentlighedsvurderingen
  • Vurdér virksomhedens aktiviteter og kortlæg værdikæden
  • Identificér og inddrag interessenter
  • Illustrér og kommunikér din væsentlighedsvurdering

4. Lav en handlingsplan og opstil målsætninger

5. Implementer

6. Følg op, juster og kommuniker

Lad det være en dynamisk indsats, som I løbende tilpasser, og som dermed følger virksomhedens udvikling.

Du kan læse mere rapporteringskravene samt få vejledning på DI’s hjemmeside.