Tema : Bioplast
Bioplast er et alternativ til traditionel plast. Traditionel plast er fremstillet af fossile ressourcer som olie og gas. Eksperter forudser, at verdens olie- og gaslagre vil være opbrugt om 50 år. Klimaforandringerne kræver nye ressourcer at trække på, som er bedre for klimaet. Derfor skal vi finde andre materialer at fremstille plast af. Biomasse som sukkerroer, majs og halm kan bruges til at fremstille plast. Biomasse er en fornybar ressource i modsætning til olie og gas. Plast fremstillet af biomasse er en klimavenlig løsning, da biomasse er CO2-neutral i modsætning til olie og gas. Danske forskere er langt fremme med udviklingen af metoder til at omdanne biomasse til alle typer af polymerer, som er plastens kemiske byggesten.
Vi skal bruge biomasse til de formål, der giver størst miljø- og samfundsmæssig værdi. Bruger vi fx biomassen til fremstilling af plasttypen polyethylen (PE), så udnytter vi værdien af biomassen tre gange bedre, end hvis vi bruger biomassen til biobrændstof. Til transport og opvarmning kan vi i stedet udnytte andre klimavenlige energiformer som brændelsesceller og elektricitet fra vedvarende energi