Teknologi, bæredygtighed og sikkerhed i fokus ved PUR Teknologidage
Den nordiske PUR-branche var for nylig samlet, da PUR Teknologidage løb af stablen hos SAXE Group i Randers. Mere end 40 deltagere var samlet til to inspirerende dage med faglige oplæg, live-demonstrationer og netværk på tværs af landegrænser og virksomheder. Læs mere og se billeder fra dagen her

Programmet for PUR Teknologidage bød på oplæg om de nyeste teknologier, bæredygtige materialer, sikkerhed og automationsløsninger i PUR-produktion – og deltagerne fik både teknisk indsigt og mulighed for at se løsningerne i praksis.
Første dag bød på oplæg om pultrudering og kompositløsninger, rundvisning i SAXEs produktion og indblik i mekanisk genanvendelse og højtryksprocesser. Dagen blev rundet af med præsentationer af automatiseringsløsninger og middag i uformelle rammer.
Anden dag fortsatte med fokus på elastomerløsninger og PUR-komponenter, sikkerhed og best practice i produktionen samt vedligeholdelse og driftssikkerhed – alt sammen med blik for fremtidens bæredygtige og effektive produktion.
Begejstringen var tydelig, da både nye og velkendte ansigter i branchen mødtes og delte erfaringer.
PUR Sektionen ser nu frem til at samle branchen igen til PUR Årsmøde den 8. maj – vi håber at se så deltagere som muligt 😊
Se billeder fra PUR Teknologidage her
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
30. juni 2025
Få adgang til grøn strøm til fast pris
Som medlem af Plastindustrien har din virksomhed adgang til en brancheaftale med energiselskabet Reel. Aftalen gør det muligt at købe strøm fra nye sol- og vindmølleparker til en fast pris – og samtidig bidrage aktivt til den grønne omstilling.
Læs mere
27. juni 2025
Det er nu, vi skal have en global plasttraktat
Til august mødes verdens lande igen, denne gang i Genève, for at genoptage forhandlingerne om en global plasttraktat. Det er et vigtigt og historisk øjeblik. Det haster med at styrke de internationale rammer for, hvordan vi bruger og håndterer plast. Og det er nu, det skal afgøres, hvad traktaten egentlig skal rumme – og hvad man kan blive enige om.
Læs mere
25. juni 2025
Plastindustrien samler branchen på HI-messen 2025
14 virksomheder deltager på Plastindustriens fællesstand, når HI-messen finder sted i efteråret. Kig forbi hal K og få indblik i branchens mange løsninger og kompetencer – og mød kolleger fra hele plastindustrien. Medlemmer af Plastindustrien kan få gratis adgang.
Læs mere