Stærke partnerskaber baner vejen for cirkulær plastøkonomi
Hvordan omsætter vi grønne ambitioner til konkrete løsninger? Det spørgsmål var i centrum, da Plastindustrien, Teknologisk Institut og Dansk Industri samlede virksomheder og eksperter til en inspirerende dag om cirkulær økonomi og plastgenanvendelse. Læs mere og se billeder fra dagen her

Konferencen “Virksomhederne driver den cirkulære omstilling”, som blev afholdt i Industriens Hus i København den 26. februar, tog afsæt i erfaringerne fra Cirkulær Industriplast (CIP) – et samarbejde mellem 14 virksomheder, der arbejder for at omdanne industrielt plastaffald til værdifulde ressourcer. Dagens oplæg viste, at samarbejde på tværs af værdikæder er en afgørende nøgle til den grønne omstilling.
Konkrete løsninger i fokus
Deltagerne hørte om nye teknologier og metoder til plastgenanvendelse fra virksomheder som Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, Topsoe, DTU og Teknologisk Institut. Programmet bød blandt andet på oplæg om lukkede materialekredsløb, innovative sorteringsmetoder og nye forretningsmodeller, der understøtter cirkulær produktion.
Fælles for alle virksomhederne i projektet har været en fælles ambition om at ville gøre en forskel. Et eksempel på netop dét er samarbejdet mellem Danfoss og Grundfos, der arbejder sammen om at genanvende mindre plasttyper for at opnå skala og øget bæredygtighed.
Flere oplægsholdere fremhævede, hvordan fælles løsninger på tværs af brancher kan skabe reel forandring – både for virksomhedernes bæredygtighedsagenda og deres konkurrenceevne.
Nyt projekt om cirkulær plast
På konferencen blev der også sat ord på projektet “Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion”, der skal hjælpe danske små og mellemstore virksomheder med at blive bedre til at genbruge og genanvende plast.
Et centralt spørgsmål i projektet bliver, hvordan virksomheder kan designe nye produkter, så de passer til morgendagens cirkulære økonomi.
Du kan blive klogere på projektet ”Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion” på projektet hjemmeside www.cirkulærplast.dk og i denne nyhed på Plastindustriens hjemmeside.
Se billeder fra dagen her:
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
30. juni 2025
Få adgang til grøn strøm til fast pris
Som medlem af Plastindustrien har din virksomhed adgang til en brancheaftale med energiselskabet Reel. Aftalen gør det muligt at købe strøm fra nye sol- og vindmølleparker til en fast pris – og samtidig bidrage aktivt til den grønne omstilling.
Læs mere
27. juni 2025
Det er nu, vi skal have en global plasttraktat
Til august mødes verdens lande igen, denne gang i Genève, for at genoptage forhandlingerne om en global plasttraktat. Det er et vigtigt og historisk øjeblik. Det haster med at styrke de internationale rammer for, hvordan vi bruger og håndterer plast. Og det er nu, det skal afgøres, hvad traktaten egentlig skal rumme – og hvad man kan blive enige om.
Læs mere
25. juni 2025
Plastindustrien samler branchen på HI-messen 2025
14 virksomheder deltager på Plastindustriens fællesstand, når HI-messen finder sted i efteråret. Kig forbi hal K og få indblik i branchens mange løsninger og kompetencer – og mød kolleger fra hele plastindustrien. Medlemmer af Plastindustrien kan få gratis adgang.
Læs mere