Se billederne fra Plastdagen 2025

Over 200 branchefolk deltog i Plastdagen 2025 i Industriens Hus, hvor temaet “En verden i forandring” satte fokus på geopolitik, grøn omstilling og plastbranchens fremtid.

image7

Plastdagen 2025 blev afholdt i Industriens Hus i København torsdag d. 15. maj. Blandt hovedtalerne var Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet. Foto: Pelle Rink.

Torsdag den 15. maj 2025 dannede Industriens Hus i København rammen om Plastdagen 2025, hvor mere end 200 deltagere fra den danske plastbranche var samlet til en dag med faglige oplæg, prisuddeling og netværk.

Under temaet En verden i forandring blev der sat fokus på de globale, europæiske og nationale udfordringer, som industrien står over for nu og i de kommende år. Dagen startede med Plastindustriens generalforsamling, hvorefter det faglige program tog fart.

En af dagens hovedtalere var Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, som leverede en medrivende og bramfri analyse af det geopolitiske landskab og den sikkerhedspolitiske situation omkring krigen i Ukraine. Tidligere minister og nuværende direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, gav sit bud på, hvordan fremtiden for den grønne energi ser ud i en usikker verden.

Dagens program blev afsluttet med uddelingen af Plastprisen 2025, som i år gik til CirkEl-projektet for deres banebrydende metode til genanvendelse af stikkontakter.

Vi har samlet et galleri med stemningsbilleder fra dagen – klik dig igennem og genoplev højdepunkterne fra årets vigtigste begivenhed i plastbranchen.

Seneste nyheder

Aktuelt hos Plastindustrien