REACH-forordningen

REACH er EU’s fælles kemikalielovgivning, som skal sikre, at produkter købt i EU ikke er til skade for mennesker eller miljø. REACH er blevet kaldt den strengeste af sin slags i verden.

Hvad er REACH?

I EU har vi en lang række fælles regler på kemiområdet. Det sikrer, at forbrugerne kan føle sig trygge uanset hvilket EU-land, de opholder sig i. At reglerne er fælles, gør dem også nemmere at overholde for europæiske virksomheder, der ofte opererer på tværs af grænser.

REACH er EU’s kemikalielovgivning og regulerer fremstilling og anvendelse af kemikalier i hele EU. REACH trådte i kraft i 2007. Det stiller krav om, at virksomheder skal registrere kemikalier og fastsætter begrænsninger og forbud for kemikalier. REACH er blevet beskrevet som verdens strengeste regulering af kemi, og som den vigtigste lovgivning, der er gennemført i EU de sidste 20 år.

REACH omfatter alle kemikalier, der produceres, importeres eller anvendes på en mængde på minimum 1 ton årligt af en virksomhed i et EU-medlemsland.

Fakta om REACH

REACH har til formål at sikre, at de ca. 100.000 forskellige typer kemikalier, der bruges i EU, ikke er til fare for mennesker og miljø.

REACH en forkortelse for:

R: Registration (registrering)

E: Evaluation (vurdering)

A: Authorisation (godkendelse)

CH: Chemicals (kemikalier)

Omvendt bevisbyrde

REACH har omvendt bevisbyrde: Skyldig til det modsatte er bevist

Før REACH blev vedtaget, kunne et stof kun forbydes, hvis de offentlige myndigheder i medlemslandene kunne bevise, at der var en risiko forbundet med fremstillingen eller anvendelsen. REACH vender bevisbyrden om: Det er industrien, der skal dokumentere, at kemikalierne ikke er til fare for mennesker og miljø.

Det europæiske kemikalieagentur ECHA har det overordnede ansvar for at gennemføre kemikalielovgivningen. I de enkelte EU-medlemslande skal de nationale myndigheder sørge for, at reglerne overholdes. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med, at danske virksomheder overholder REACH. Miljøstyrelsen kontrollerer også, at danske virksomheder ikke importerer varer, der indeholder kemiske stoffer, der enten er forbudt eller har en begrænset anvendelse.

REACH er rettet mod at skaffe mere viden om kemikalier hurtigere, så der kan iværksættes relevante foranstaltninger til gavn for forbrugere, ansatte og miljø.

Plastindustrien: REACH er et eksempel på, at EU-samarbejde nytter

Plastindustrien mener, at REACH har skabt nye og bedre rammer for kemiregulering i Danmark og Europa til glæde for både forbrugere og industri.

Reguleringen er stram, og det er til tider en tung byrde at løfte for industrien. Men sådan må det være. Forbrugernes sikkerhed kommer altid i første række, og det er REACH med til at sikre.

Derfor bakker Plastindustrien også helt op om, at regulering af kemi foregår gennem EU. Kun når vi står sammen i EU, kan vi for alvor flytte noget. Det er REACH et godt eksempel på.

Er plast omfattet af REACH?

Da REACH blev indført i 2007, blev polymerer i første omgang undtaget, da de blev vurderet mindre skadelige end den primære målgruppe for lovgivningen. Der er dog en række regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø, der skal overholdes i forbindelse med plast, herunder regler vedrørende sikkerhedsdatablade (SDS).

Registreringen af polymerer i REACH blev i første omgang undtaget og udskudt til, at der var tilstrækkelig viden til at vurdere, hvilke polymerkæder, der bør medtages.

Ifølge REACH-forordningens artikel 31, er der krav om, at leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade (SDS), der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. SDS skal derudover oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen.

Hvorvidt der er tale om ’farlige kemiske stoffer og blandinger’ er defineret på baggrund af en klassificering samt en hel del regler og undtagelser. Det bliver der redegjort for på denne side.

Skal der leveres sikkerhedsdatablade på plastprodukter?

Plast er som regel ikke omfattet af regler om SDS, men da lovgivningen er en smule kompliceret på dette område, gengiver vi reglerne nedenfor.

I REACH-forordningens artikel 31 står det beskrevet, hvornår en leverandør skal udarbejde SDS. Det er tilfældet, når et af følgende tre punkter er opfyldt:

  1. Faremærket; hvis et produkt er faremærket med et af de rød-hvide CLP-piktogrammer (faremærker)
  2. Hvis stoffet er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold kriterierne i REACH
  3. Hvis stoffet er opført på REACH’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer af andre årsager

Sikkerhedsdatabladet skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

Artikel versus kemisk produkt

Det skal nævnes, at der skelnes mellem, hvorvidt plast er en artikel eller et kemisk produkt. Der er kun krav til, at der skal leveres SDS, når der er tale om et kemisk produkt.

En artikel er defineret ved ”at formen har større betydning end den kemiske sammensætning!”. Det betyder, at f.eks. en plastflaske er en artikel, fordi det er helt afgørende, at den har form som en flaske, og det er af mindre betydning hvilket plastmateriale, den er lavet af.

Omvendt vil plast pellets være et kemisk produkt, fordi formen ikke er så vigtig i forhold til, hvilket plastmateriale det er lavet af, da det skal smeltes om.

Vigtigt: levering af sikkerhedsblad kan ske på anmodning

I de tilfælde hvor produktet ikke er faremærket, kan der ved anmodning kræves sikkerhedsdatablade, hvis et af følgende punkter er opfyldt:

  • Materialer der indeholder mere end 1 % af et faremærket stof for ikke-gasformige produkter og mere end 0,2 % for gasformige produkter.
  • Materialer der indeholder mere end 0,1 % af et kræftfremkaldende eller mutagent stof
  • Materialer der indeholder stoffer for hvilket EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget der må udsættes på arbejdspladsen

For alle disse punkter gælder det, at der ved anmodning kan kræves SDS fra leverandøren. Dette skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

I praksis – hvad så?

Da lovgivningen på dette område kan være svær at gå til, vælger mange virksomheder at have sikkerhedsblade på alt, hvad der indeholder giftige kemikalier for at være på den sikre side.

Ofte eksisterer et SDS på et andet sprog fra leverandøren, hvilket kan oversættes. Andre har valgt at tilkøbe et modul fra et certificerende organ, der kan udskrive SDS.

Find mere information

Relateret indhold

Find mere viden om plastemballage og regulering på plastområdet.

Emballageforordningen

Engangsplastdirektivet

Fødevarekontakt og plast

Greenwashing

Mikroplast

Plast og mærker

Producentansvar for emballage

REACH-forordningen

Regulering på kemi