Mikroplast

Bliv klogere på mikroplast – de forskellige typer af mikroplast, der findes, hvor mikroplast kommer fra, og hvad der findes af dansk og europæisk lovgivning på området.

Plastaffald i naturen består ikke kun af det, vi kan se med det blotte øje. Ud over de større og synlige plastdele består plastaffaldet også af mikroplast. Mikroplast er meget små stykker plast, som kan være svære at spotte.

To typer mikroplast

Mikroplasten kan enten være produceret med henblik på at blive anvendt i produkter (den primære mikroplast) eller opstå ved nedslidning af større stykker plast (den sekundære mikroplast).

Den primære mikroplast kan ende i naturen på flere måder, hos enten fabrikken ved et spild eller hos forbrugeren. Når produktet vaskes af og ender i afløbet, vil et rensningsanlæg fange en del af det frigivet mikroplast. Dog vil der være en mængde, som vil ende i naturen.

Den sekundære mikroplast vil opstå, når plastaffald efterlades i naturen og over længere tid nedbrydes og opdeles i mindre og mindre stykker.

Kilder til mikroplast

Ifølge En kortlægning over kilder til mikroplast lavet af Miljøstyrelsen udgør den primære mikroplast kun 1 % af den samlede mængde, der ender i naturen. Det vil sige, at 99 % stammer fra nedslidningen af større plaststykker. Miljøstyrelsens kortlægning viser, at de største kilder til mikroplast er afslidning fra:

• Dæk: 60 %
• Maling: 11 %
• Fodtøj: 7 %
• Vejstriber: 5 %
• Tekstiler: 2 %
• Byggematerialer: 1 %
• Køkkenredskaber, svampe og klude: 1 %
  …og 1 % primær mikroplast.

Lovgivning om mikroplast

I efteråret 2023 trådte en EU- lovgivning i kraft, som en del af REACH-forordningen, som har til formål at mindske mængden af primær mikroplast i naturen. Lovgivningen forbyder salg af mikroplast alene samt i blandinger, hvis det er til stede for at give en eftertragtet egenskab. Det gælder bl.a. kosmetiske produkter, glimmer, glitter og kunstgræsbaner.

For mange af produkterne er der sat en overgangsperiode på 4 til 12 år inden forbuddet vil gælde. Derudover er der også produkter, som undtages helt fra lovgivning, f.eks. produkter som nytårs- og julepynt med påsat glimmer eller glitter. Du kan finde mere information om lovgivningen på Europa Kommissionens ’s hjemmeside.

Udover på EU-niveau har vi i Danmark også vores egen lovgivning, som forbyder import og salg af kosmetiske produkter, der indeholder mikroplast. Det kan du læse mere om på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I de seneste år er der også kommet flere forskellige initiativer og lovgivninger, der vil sikre, at mere plastaffald kommer ud af naturen og i stedet bliver genbrugt og genanvendt. Blandt andet trådte engangsplastdirektivet i kraft i 2019, som er rettet på at mindske mængden af engangsplastprodukter.

Hvad ved vi om effekten af mikroplast i naturen?

I de seneste 10 år har der været en stigende interesse for at undersøge, hvor meget mikroplast der er i naturen samt dens effekter på miljø og mennesker. Selvom der findes en del forskning på området, er vores viden desværre stadig begrænset. Vi er dog blevet lidt klogere og ved nu, at i nogle tilfælde kan mikroplast have en negativ effekt på små vandlevende organismer som f.eks. vandlopper og dyreplankton. Det kan være i form af nedsat fødeoptag og nedsat vækst samt nedsat reproduktion. Det er dog ikke i alle tilfælde, da flere studier også viser ingen negativ effekt eller kun en begrænset effekt.

Der findes mange forskningsprojekter som forsat undersøger effekten på levende organismer, heriblandt. Marine Plastics. I det projekt er flere forskere fra forskellige danske universiteter gået sammen for at skabe en holistisk og tværfaglig forskning om mikroplast og dens effekt på marine organismer. De vil gerne sikre, at de politiske foranstaltninger, der bliver sat i værks, stemmer overens med den videnskabelige viden vi har. Du kan læse mere om projektet og deres fund her.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke noget forskning, der entydigt viser, at mikroplast har en skadelig effekt på os mennesker. Der er dog brug for mere forskning – noget som Plastindustrien støtter op om.