Producentansvar for emballage

Som en del af emballagedirektivet skal alle medlemslande sikre sig en ordning inden for det udvidede producentansvar for emballage – i Danmark træder det i kraft d. 1. oktober 2025.

Alt emballage bliver omfattet af producentansvaret. Med lidt flere ord betyder det alle emballager af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer. Emballage der er dækket af pant- og retursystemet, er undtaget. Her skal man være opmærksom, for hvis en vandflaske har yderligere emballage rundt om sig, så vil kun flasken være undtaget.

Hvilke virksomheder er omfattet

Producentansvaret følger princippet om, at det er forureneren, der skal betale regningen. Dvs. at alle omfattede virksomheder, får det juridiske, økonomiske og praktiske ansvar for håndtering af deres emballageaffald. Det inkluderer at finansiere og organisere indsamlingen, sorteringen og behandlingen.

Producentansvaret ligger hos dem som for første gang tilgængeligør produktet på det danske marked.

Herunder kan du finde et overblik over hvem der ansvaret alt efter hvilken virksomhed man har og hvor den er etableret.

Emballagefremstiller etableret i Danmark:

• Som emballagefremstiller vil man have ansvaret hvis man fremstiller generisk emballage. Dvs. det ville ikke ligge hos påfylderen. Generisk emballage er emballage uden navn og varemærke som ikke er specialfremstillet.
• Hvis man som emballagefremstiller fremstiller emballage, med en anden virksomheds navn eller varemærke på vil man ikke have ansvaret medmindre den anden virksomhed er en mikrovirksomhed. En mikrovirksomhed defineres som en virksomhed der har under 10 ansatte og har en årlig omsætning under 15 mio. kr.

Produktproducent etableret i Danmark:

• Som produktproducent vil man have ansvaret for emballage/påfyldt emballage med eget navn og varemærke på, hvis man sætter det på markedet i Danmark.
• Hvis man påfylder på vegne af andre, vil man ikke have ansvaret.

Privat label indehaver etableret i Danmark?

• Som privat label indehaver vil man have ansvaret for emballage/påfyldt emballage med eget navn og varemærke på, hvis man sætter det på markedet i Danmark.
• Hvis man får andre til at påfylde sin emballage har man stadig ansvaret.

Mikrovirksomhed etableret i Danmark:

• En mikrovirksomhed defineres som en virksomhed der har under 10 ansatte og har en årlig omsætning under 15 mio. kr.
• Som mikrovirksomhed har man ansvaret for den emballage/påfyldte emballage man importerer fra udlandet og sætter på det danske marked.

Virksomhed etableret i udlandet:

• Som virksomhed der er etableret i udlandet, vil man have ansvaret, hvis man leverer produkter med en emballage omkring via fjernsalg direkte til slutbrugeren. Fjernsalg er defineret bredt og dækker alt salg hvor man ikke står overfor hinanden.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man som virksomhed er omfattet, er det Dansk Producentansvar (DPA) som registermyndighed, der kan træffe den beslutning.

Derudover har Miljøstyrelsen lavet en vejledning om producentdefinitionen og har også forskellige illustrerede eksempler på, hvor i kæden producentansvaret for emballage skal placeres. Begge kan findes op deres hjemmeside.

Få en løbende status på implementering af producentsvaret i Danmark på producentansvar.dk.

Hvad skal man som omfattet virksomhed gøre?

1. Registrering og indberetning af emballagemængder

Mængderne skal indberettes i kilo og opdeles i erhvervsemballage og husholdningsemballage. Dvs., at virksomheder skal komme med et bud på, hvor meget af emballagen, der ender hos en virksomhed og bliver erhvervsaffald, og hvor meget af emballagen, der ender hos en privat forbruger og bliver til husholdningsaffald.

Der er indført en bagatelgrænse på 8 tons emballage årligt pr. producent. Virksomheder under bagatelgrænsen skal kun indberette sine mængder af emballage i ”blandet emballagekategori.” i stedet for at det skal opgøres i materialetyper.

Indberetningen af genbrugsemballage vil først træde i kraft når producentansvaret træder i kraft.

2. Overvej en kollektivordning

Producentansvaret kan løses individuelt eller kollektiv. En kollektiv ordning sikrer kollektiv opfyldelse af forpligtelserne i det udvidede producentansvar på vegne af de virksomheder, der er medlem. Dermed skal den enkelte virksomhed ikke selv indsamle og behandle affaldet. Den kollektive ordning varetager dermed indsamlingen, sorteringen, affaldsbehandlingen, indberetning til myndighederne samt betalingen til kommuner, private affaldsindsamlere mv. Virksomhedens forsatte ansvar er at indberette den korrekte data samt betale til den kollektive ordning. På nuværende tidspunkt er det frivilligt at være tilsluttet en kollektiv ordning, men det forventes at blive et lovkrav for alle omfattede virksomheder.

Der findes forskellige kollektive ordninger, heriblandt VANA.

På VANA’s hjemmeside kan man finde meget mere information om producentansvaret for emballage samt få svar på, hvordan de kan være til hjælp.

Hvad består regningen af?

Regningen er fordelt ud på følgende: Affaldsbehandlingen, administrationen og det miljøgraduerede bidrag.

En vigtig note i forhold til økonomien er at kvalitet og pris hænger sammen. Kontaminering af plastaffaldsstrømmene fra multimaterialer og andre typer emballager er med til at hæmme udbyttegraden og kvaliteten af slutproduktet. Dvs. jo renere og mere ensartede fraktioner af plast en genanvendelsesvirksomhed modtager, jo bedre slutprodukt og jo mere værdiskabelse for hele den cirkulære infrastruktur. Derudover er det vigtigt at kigge samlet på regningen for hvert processled i affaldsbehandlingen. F.eks. hvis det er billigt at samle emballagen ind ved at mikse den meget sammen, så påløber omkostningerne oftest i de næste led, nemlig sortering og genanvendelse. Dermed vil regningen i sidste ende bliver højere og slutproduktets kvalitet ringere.

Gebyrer og designkrav

De miljøgradueret bidrag skal understøtte at emballage der er let at genanvende, skal koste mindre at sætte på markedet. Miljøstyrelsen har lavet en bekendtgørelse og en vejledning der forklarer fastsættelsen og beregningen af de miljøgraduerede bidrag. Lige nu er den baseret på et udkast til bekendtgørelsen, som er i høring, men vil løbende blive opdateret. Den kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

De miljøgraduerede bidrag vil overordnet bestå af to dele:

1. Miljøunderkategorier med niveauer og designkrav.

For plast er underkategorierne Fleksibel plast, Hård Plast, Hård PET og Skumplast. Fordelingen sker på baggrund af emballagens hovedkomponent. Under hver kategori er der tre niveauer, lav miljøpåvirkning (grøn), middel miljøpåvirkning (gul) og høj miljøpåvirkning (rød). Jo bedre design til genanvendelse jo lavere gebyr og omvendt. De specifikke designkrav for hver underkategori og niveau kan findes i vejledningen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

2. Økonomisk model, som angiver hvor meget der skal betales i forhold til kategoriseringen.

Alt efter hvilket niveau emballagen havner I vil regningen se forskellig ud.

• Hvis ens emballage er i rødt niveau, tillægges der 35 procent meromkostning baseret på det virksomheden allerede betaler for affaldshåndteringen af de emballager der er i det røde niveau.
• Hvis ens emballage er i det gule niveauer, vil der ikke være yderligere omkostninger.
• Hvis ens emballage er i det grønne niveau, vil det eventuelle overskud fra meromkostninger dække op til 80 procent af emballagens affaldshåndteringen i det grønne niveau.

I Miljøstyrelsens vejledning kan du læse mere om hvordan regningen fordeles og se eksempler på hvordan det kan se ud.

Plastindustrien har også, sammen med flere aktører fra industrien og hele værdikæden for emballage, tidligere lavet en designguide, der netop opstiller designkrav og rangerer dem ud fra princippet om genanvendelighed. I den kan du blandt andet finde information og inspiration til hvordan man kan designe sin emballage til genbrug og genanvendelse. Designguiden kan læses og downloades nedenfor.