Ny branchefilm om Plastindustrien
Plastindustrien har fået lavet en ny branchefilm, der sætter fokus på branchens mangfoldighed og innovation. Alle Plastindustriens medlemsvirksomheder modtager filmen og kan bruge den i deres kommunikation.

“I 80 år har vi formet plast – og plast har formet verden.”
Sådan lyder de første ord i Plastindustriens nye branchefilm, som sætter fokus på den mangfoldighed og innovation, der kendetegner industrien.
“Vi former ikke kun plast, men også gode arbejdspladser med højt til loftet og plads til alle.”
Filmen skildrer branchens udvikling gennem de seneste 80 år og fremhæver plastens vigtige rolle i samfundet.

branchefilm2
I 80 år har vi formet plast. Og plast har formet verden. Det har gjort os hurtigere. Klogere. Sjovere. Sikrere. Og mere kreative.
Formålet med filmen
Branchefilmens formål er at fremhæve plastindustriens betydelige bidrag til samfundet, både historisk og fremadrettet. Det fortæller adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup:

branchefilm-3
– Plastindustrien favner en bred skare af medlemsvirksomheder – fra plastproducenter til genanvendelsesvirksomheder. Hver dag arbejder danske plastvirksomheder på at skabe løsninger på mange af de behov, vi har som samfund. Men industrien arbejder ikke kun for at skabe nye produkter, men også for at sikre, at plast kan genbruges igen og igen, hvilket er en central del af branchens vision for fremtiden. Dét er noget af dét, vi gerne vil vise med den her film, siger Thomas Drustrup.
Alle Plastindustriens medlemsvirksomheder har fået den nye branchefilm, som de kan bruge i deres kommunikation og vise ved foredrag og møder.
Plastindustrien vil også bruge filmen, når foreningen repræsenterer branchen.
Filmen er produceret af PRIMETIME i samarbejde med Plastindustrien.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
3. marts 2025
Hvem skal vinde Plastprisen 2025? Indstil din kandidat nu
Frem til 21. marts kan du indstille kandidater til Plastprisen 2025. Prisen uddeles på Plastdagen den 15. maj i Industriens Hus.
Læs mere
5. februar 2025
Stor investering skal accelerere cirkulær produktion
Med 125 millioner kroner i støtte skal danske virksomheder blive bedre til at genbruge og genanvende plast. Plastindustrien er med i indsatsen, der især skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at omstille sig til en mere bæredygtig fremtid.
Læs mere
27. januar 2025
Erhvervsminister Morten Bødskov besøgte Lynddahl i Ribe
Mandag besøgte erhvervsminister Morten Bødskov plastvirksomheden Lynddahl i Ribe. Her fik han en rundvisning på virksomheden, der blandt andet producerer haveslanger.
Læs mere