Plastindustrien indkalder til ordinær generalforsamling 2025
Den 15. maj 2025 afholder Plastindustrien dette års ordinære generalforsamling forud for Plastdagen. Generalforsamlingen er for medlemmer og finder sted i Industriens Hus, København.

Hermed indkalder vi til Plastindustriens ordinære generalforsamling 2025 den 15. maj i Industriens Hus, København kl. 12:30.
Generalforsamlingen afholdes forud for Plastdagen 2025 – En verden i forandring.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
- Forelæggelse af seneste års reviderede regnskab til godkendelse og fremlæggelse af budget for indeværende år til orientering
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelse
- Valg af revisor
- Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller øvrige medlemmer
- Eventuelt
Hvis du ikke har mulighed for personligt fremmøde, er det vigtigt, at du fremsender en fuldmagt, så generalforsamlingen kan være beslutningsdygtig.
Ønsker du at give fuldmagt til formanden eller til en anden deltager i generalforsamlingen, udfyldes vedlagte formular, som efterfølgende sendes via mail (alm@plast.dk) eller med post til Plastindustriens sekretariat (Vesterbrogade 1E, 3., 1620 København V).
DOWNLOAD: Indkaldelse, dagsorden og fuldmagt – Generalforsamling 2025
Plastdagen 2025: En verden i forandring
Efter generalforsamlingen afholdes traditionen tro Plastindustriens årsdag – i år under temaet En verden i forandring.
Programmet for Plastdagen 2025 sætter fokus på både de globale, europæiske og nationale udfordringer, som kommer til at forme industrien i de kommende år. Se hele programmet og tilmeld dig her!
Alle tilmeldte vil forud for generalforsamlingen få tilsendt yderligere information.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
26. maj 2025
Plastindustrien deltager i Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er til stede på årets Folkemøde på Bornholm med flere repræsentanter fra sekretariatet og deltager i en række debatter og aktiviteter om genanvendelse og cirkulær økonomi.
Læs mere
19. maj 2025
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Læs mere

15. maj 2025
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartner-skabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Læs mere