Stor medieinteresse for forhandlinger om plasttraktat
Forhandlingerne om en global traktat mod plastforurening sluttede søndag d. 1. december uden en færdig aftale. Mange danske medier dækkede i ugens løb historien og både Plastindustrien og flere medlemsvirksomheder stillede op til interview om emnet.

resource
Kommende direktør for ReSource Denmark, Flemming Horn Nielsen, medvirkede i TV 2 NEWS d. 28. november og fortalte om plastsorteringsanlægget i Esbjerg.
Plastindustrien og en række medlemsvirksomheder har den seneste uge været en aktiv stemme i debatten om en plasttraktat om plastforurening. Emnet blev dækket af flere danske medier hvor Plastindustrien og foreningens medlemmer medvirkede.
I ugens løb er Plastindustrien blevet citeret i blandt andet TV 2 NEWS, Politiken, DR, Berlingske, BT, Ingeniøren samt Plastforum. Udover Plastindustrien har medlemsvirksomheder som Aage Vestergaard Larsen og ReSource Denmark deltaget i interviews og bidraget til at sætte fokus på løsninger inden for genanvendelse og håndtering af plastaffald.
En vigtig stemme i debatten
Mediedækningen har givet Plastindustrien mulighed for at fremhæve branchens engagement i den cirkulære omstilling og fortælle de gode eksempler, som andre lande kan finde inspiration i. Det siger Martin Skajaa Wøldike, chef for presse og Public Affairs i Plastindustrien:
– Selvom vi er ærgerlige over, at der endnu ikke er indgået en global aftale, er det vigtigt, at debatten har fået så stor opmærksomhed. Det giver os en mulighed for at vise, at danske virksomheder allerede arbejder aktivt for at finde de nødvendige løsninger.

franz1
Franz Cuculiza, adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S, medvirkede i både TV 2 NEWS og TV 2 NORD og fortalte om genanvendelsesanlægget i Mariager.
Uddrag fra dækningen:
CleantechWatch: Ét område splitter verdens lande i forhandlinger om global plastaftale
TV2.dk: Nyt anlæg genanvender to tredjedele af den kasserede plastik
TV2 Nord: FN vil have aftale om plastikudfordringer – i Mariager findes løsningen
Politiken: Stor skuffelse efter maveplasker om plastikforurening
Berlingske: Verdens lande kunne ikke enes om ny aftale om plastikforurening
Plastforum: Verdens lande kunne ikke enes: Få punkter blev afgørende
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
26. maj 2025
Plastindustrien deltager i Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er til stede på årets Folkemøde på Bornholm med flere repræsentanter fra sekretariatet og deltager i en række debatter og aktiviteter om genanvendelse og cirkulær økonomi.
Læs mere
19. maj 2025
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Læs mere

15. maj 2025
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartner-skabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Læs mere