Varme koster levetid for dampspærren

Plast i medierne
Del:

TEMPERATUR Build undersøgte PE-folier og tape af ren og af genbrugt plast købt i danske byggemarkeder. I ældningstestene opnåede de levetider på mellem 30 og 50+ år, men med store forskelle -og afhængighed af den temperatur de udsættes for. Jo højere temperatur, jo hurtigere nedbrydes dampspærren. Som tommelfingerregel halveres levetiden, når temperaturen stiger 10 grader. I undersøgelsen er dampspærrernes levetider beregnet ud fra en forudsætning om, at de holder en årlig gennemsnitlig temperatur på 10 grader. Så køligt sidder ingen dampspærrer i virkeligheden. Den meget udbredte praksis med at indbygge dampspærren lige bag den indvendige gipsbeklædning betyder endda, at rigtig mange monteres, så de reelt har rumtemperatur på 20-22 grader.

Kilde: Mester Tidende