TeknologiskInstitut: Ambitiøse virksomheder er allerede godt i gang

Plast i medierne
Del:

På Teknologisk Institut i Taastrup både rådgiver man virksomheder og indgår udviklingspartnerskaber med virksomheder, forskere og myndighederne i kampen om at skabe mere grøn emballage. Selvom det er en kompliceret proces, er nogle virksomheder allerede godt i gang. Blandt andet BKI Kaffe, som sammen med folieleverandøren Polyprint har skabt nye kaffeposer, som Teknologisk Institut har været med til at vurdere bæredygtigheden af.
Polyprint har udviklet en ny indpakning, hvor lagene er tyndere, og hvor det midterste metallag er erstattet af et lige så godt glasklart barrierelag. Dermed reducerer man materialeforbruget samtidig med, at man nu kan genanvende folien.

Kilde: Dagbladet Ringsted