Svenskere stod bag plastposen

Plast i medierne
Del:

Verden er ved at flyde over med plastposer. Men de færreste er formentlig klar over, at det såmænd var en svensker, eller rettere tre, der stod bag opfindelsen af den moderne plastpose. Og at den i øvrigt slet ikke var tiltænkt rollen som en engangspose. Tværtimod var idéen at bruge den flere gange. Ophavsmanden til posen var skåningen Sten Gustaf Thulin, der i slutningen af 1950′ erne blev salgschef hos virksomheden Celloplast. Sammen med virksomhedens administrerende direktør, Curt Lindquist, og produktionschef Sven-Erik Lövefors står de fadder til posen. Konkret stod de tre i Lindquists grillstue og svejsede stykker af polyethylen sammen til en pose ved hjælp af et strygejern. Og vupti, plastposen var født.

Kilde: InPak