SP Group overtager Dan-Hill-Plast i millionhandel

Plast i medierne
Del:

SP Group har torsdag indgået aftale med ejerne af Dan-Hill-Plast A/S om at købe Dan-Hill-Plast A/S i Hornsyld. Køber er Gibo Plast A/S, der er et datterselskab af SP Group A/S. Lars Bering, der er administrerende direktør for Gibo Plast A/S, bliver ny administrerende direktør for Dan-Hill-Plast A/S. Den samlede købesum er inkl. overtagelse af gæld (enterprise value) på 65 millioner kroner. Dan-Hill har speciale i rotationsstøbning af teknisk plast samt produktion og salg af fendere til skibe. Virksomheden er ledet af Peder Madsen og Lone Madsen, der begge fortsætter i ledelsen af Dan-Hill-Plast efter salget.